Butikkerne i Sct. Jørgens Park er klar med Black-Friday-tilbud, der luner på julebudgettet. Herudover kan du opleve en julemand, der er helt på toppen, når han tænder juletræet assisteret af borgmester Carsten Rasmussen, fredag den 25. november.
Efterhånden er det blevet til en meget populær tradition, at julemanden ankommer til vores butikscenter højt til vejrs i en brandbil. Så igen i år kan børn og barnlige sjæle glæde sig til at opleve, hvordan blå blink og fuld udrykning kan betyde noget godt. Nemlig at julemanden – sammen med vores borgmester – tænder lys i butikscenterets store juletræ, og at det foregår højt til vejrs stående i en ”brandbil-kurv”, der løftes så højt op i luften, at julemanden kan nå at tænde lysene på juletræet, fortæller Lina Lembcke Maegaard, formand for Centerforeningen.
Borgmester Carsten Rasmussen byder velkommen
For at julemanden skal føle sig velkommen på højeste plan på flere måder, har vi inviteret borgmester Carsten Rasmussen til at komme og byde ham velkommen sammen med søde nissebørn fra Sydbyens Amatørteater. Og vi har hørt, at de begge – sammen med nissebørnene – ser frem til at sprede juleglæde til alle de børn og voksne, der er mødt op for at se, når julemanden tænder årets juletræ i butikscenteret, siger Lina.
Knæklys, foto og godter
Børnene skal også være klædt på til julemandens ankomst. Og det bliver de med fine knæklys, som nissebørnene uddeler til dem, så de kan lyse op, og julemanden dermed kan finde den helt rigtige vej frem til juletræet!
Bliv fotograferet sammen med julemanden
Når træet er tændt, har julemanden lovet os, at han vil komme ned på jorden, så han kan indtage sin julemandsplads i centergangen, hvor børnene kan komme og blive fotograferet sammen med ham. For at forsøde ventetiden frem til fotograferingen, uddeler de kære nissebørn godter som pauseguf.
Masser af juletilbud
Butikkernes mange Black-Friday-tilbud vil være med til at få julehumøret til at stige til vejrs.
Stor adventskonkurrence
Alle, der handler i butikkerne i Sct. Jørgens Park kan, fra den 25/11, være med i konkurrencen om at vinde gavekort og en masse dejlige gaver fra butikkerne. Og da det er bonnerne fra kundernes køb, der fungerer som ”lodsedler”, så gælder det bare om at handle så meget som muligt hos os, siger Lina med et glimt i øjet.
Program Black Friday 25/11:
Kl. 09.30 – 18.00: Butikkerne har åbent med Black-Friday-tilbud
Kl. 10.00 – 16.00: SOS Børnebyerne har julemarked med dekorationssalg og tombola
Kl. 16.30: Borgmester Carsten Rasmussen byder velkommen. Nissebørn uddeler knæklys
Kl. 16.50: Julemanden ankommer højt til vejrs i brandbil for fuld udrykning
Kl. 17.00: Juletræet tændes
Fra kl. 17.15: Julemanden er klar til foto med børnene i centergangen
Nissebørn uddeler godter
Alle tider er ca.-tider, og der tages forbehold for ændringer