KvalitetsRevision Godkendt Revisionspartnerselskab
Marskvej 27A
4700 Næstved
50 80 22 00
info@kvalitetsrevision.dk

Følg KvalitetsRevision på Facebook

Følg KvalitetsRevision på Instagram

Følg KvalitetsRevision på LinkedIn

“Fantastisk engagerede medarbejdere der yder god service og altid har et smil på læben. Kom glad!”

Sådan lyder det fra en af kunderne hos KvalitetsRevision i Næstved.

KvalitetsRevision – et godt sted at være for kunder såvel som ansatte
KvalitetsRevision blev stiftet i 2015, men bygger på mange flere års erfaring indenfor revision, regnskab, virksomhedsrådgivning og iværksætteri. Ejerne er registreret revisor Lisette Pedersen og statsautoriseret revisor Martin Bech Ø. Jensen, der tilsammen har mere end 65 års revisorerfaring. De har også begge en passion for entreprenørskab, og blandt kunderne er således primært små og mellemstore virksomheder.

I 2024 fusionerede KvalitetsRevision med Funder & Henriksen.

Hos KvalitetsRevision vægtes et godt arbejdsmiljø og gode medarbejderforhold utroligt højt. Dette kommer blandt andet til udtryk ved KvalitetsRevisions ”4 dages arbejdsuge”. Dette giver glade og topmotiverede medarbejdere, som er klar til at udføre den bedste service og indsats i deres virke hos KvalitetsRevision.

Eksperthjælp frigør tid
Udover at udarbejde regnskaber, rådgiver KvalitetsRevision kunderne om økonomistyring, selskabsformer, skat og meget mere. Mange virksomheder bruger alt for mange timer på at holde orden i bogholderiet og på at indberette i rette tid til diverse offentlige instanser. Det er timer, der kan bruges langt mere positivt på en øget salgsindsats, produktionsforbedringer eller medarbejderudvikling. Hos KvalitetsRevision er du sikret en professionelt drevet økonomifunktion, så du kan koncentrere dig fuldt ud om forretningen.

Stor erfaring kombineres med effektive processer og stærke IT-platforme. Det gør det muligt for KvalitetsRevision at tilbyde gode løsninger til meget konkurrencedygtige priser, hvilket er guld værd for små og mellemstore virksomheder, så de kan finde den rette vej gennem regnskabernes kringlede verden.

KvalitetsRevision kender til de fleste bogføringssystemer og arbejder i det daglige med blandt andet E-conomic, Dinero og Billys Billing.

Har du ansatte, eller modtager du selv løn i dit selskab kan de også varetage lønadministrationen, via Danløn eller Bluegarden (Dataløn).

Erfaring med mange brancher
KvalitetsRevision har adresse i Næstved, og kunderne kommer fra hele Sjælland, hold dig derfor ikke tilbage hvis du mener at afstanden er for stor, KvalitetsRevision finder en god løsning for et godt samarbejde. Firmaet har gennem tiden oparbejdet en solid erfaring med den daglige administration af økonomien i mange forskellige brancher og selskabsformer, fra enkeltmandsvirksomheder til anpartsselskaber.

Private borgere kan også få hjælp til den årlige selvangivelse hos KvalitetsRevision, der tilbyder vejledning, så der er styr på alle de relevante fradrag. Forbløffende mange lønmodtagere betaler for meget i skat, fordi de ikke kender reglerne.

Du kan enten aflevere regnskabsmaterialet elektronisk eller i fysiske mapper på KvalitetsRevisions kontor – ellers kan opgaven løses på din adresse efter nærmere aftale.

Du er altid velkommen til at kontakte KvalitetsRevision og høre nærmere – eller booke et gratis og uforpligtende møde på deres hyggelige kontor på Marskvej eller online.

sølvpartner