Skovens Dag falder i år den 7. maj, med arrangementer rundt omkring i hele Danmark
Søndag d. 7. maj er det derfor tid til en tur i skoven med familie og venner. I Næstved afholdes også Skovens Dag. Det foregår ude i Folkeskoven i Tappernøje, hvor Folkeskovens FrivilligLaug igen i år har programsat flot Skovens Dag arrangement, i år med temaet Eventyr.
Der bydes på et væld af gratis aktiviteter, bla. kigger det Det lille Turnéteater forbi med forestillingen Odysseus. Husk derfor stole og tæpper.
Der kan købes kaffe og kage, dermed støttes FrivilligLauget, som mangler penge til vedligeholdelse og oliering af legeredskaber mv. Ved dette års Skovens Dag arrangement indvies den nye bro og pram i skoven, som er en donation fra Lions klub Præstø/Fladså. Desuden indvies Eventyrstien også denne dag, med hyggelig Eventyroplæsning flere gange i løbet af dagen. Eventyrstien er en donation fra Sjællandske medier.
Folkeskoven er plantet af byens borgere for 20 år siden og er med tiden blevet til et af Tappernøjes stolte vartegn, dette kun via donationer og lokale frivillige ildsjæles store indsats.
Læs om Skovens Dag