Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet Mar 08, 2017 til Mar 15, 2017

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-naestved.dk

HÆNDELSER

HERLUFMAGLE: To anholdt efter indbrudsforsøg

Politiet blev tirsdag klokken 23.05 kaldt til Skovvangsvej uden for Herlufmagle, hvor en mistænksom borger havde spærret en svensk bil inde med sin egen bil. Den pågældende havde bemærket, at der luskede to mænd omkring, som tydeligvis ikke havde noget at gøre på stedet, og derfor satte han sin bil i vejen for deres. I den svenske bil befandt der sig to rumænske mænd på henholdsvis 44 og 45 år, og det ved et nærliggende hus lå der forskelligt værktøj, som så ud til at være gjort klar til indbrud. De to anholdte blev sigtet for forsøg på indbrud, og de blev begge taget med til politistationen i Næstved. Her viste det sig, at den 45-årige mand tidligere var blevet idømt et indrejseforbud, så han blev også sigtet for ulovligt ophold.

NÆSTVED: Spyttede og råbte efter politiet

En 22-årig mand fra Gelsted står til en bøde, efter at han tirsdag aften råbte og spyttede efter en politipatrulje, som var i Ramsherred i Næstved. Betjentene, som han betitlede magtliderlige pansersvin, sigtede ham for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, men han ville ikke oplyse hverken navn eller fødselsdato til dem. Derfor blev han også sigtet for overtrædelse af retsplejelovens bestemmelser, og han blev kortvarigt anholdt, indtil hans identitet blev fastlagt.

Politiet fik et tip om, at der muligvis var ulovlige skydevåben på en adresse lidt uden for Slagelse. Derfor mødte politiet op på adressen i går ved middagstid. Politiet fik i første omgang fat i manden i huset via telefon, og efter en længere snak kom manden til sidst ud af huset, hvor han blev anholdt. Betjentene undersøgte huset og fandt her et skarpladt haglgevær. Manden, der er 38 år, bliver fremstillet i dag i grundlovsforhør ved retten i Næstved – sigtet for overtrædelse af våbenloven.

HOLMEGAARD: Der er blevet stjålet en hel masse kobber

Fra et miljøcenter i Rønnede er der i tidsrummet fra fredag klokken 17.00 til mandag klokken 9.00 blevet stjålet en temmelig stor mængde kobber. Der er klippet en hængelås over, og så er gerningsmanden/-mændene simpelthen vadet ind via porten og har stjålet alt det kobber, de kunne finde.
Oplysninger om tyveriet bedes givet til politiet på telefon 114.

NÆSTVED: Brand
I nat klokken 4.12 opstod der brand i en etageejendom på Jernbanegade i Næstved. To personer blev reddet ud af bygningen og blev kørt på sygehuset kørt til tjek for røgforgiftning. Krydset ved bandegården (Jernbanegade og Farimagsvej) var spærret mens slukningsarbejdet stod på. Branden udviklede en del røg, og hele bygningen er blevet røgskadet. Branden er formentlig opstået i et baglokale til en kiosk, men det vil de brandtekniske undersøgelser formentlig afdække.

TAPPERNØJE: Skunklaboratorium
Politiet havde fået et tip om, at der måske foregik noget ulovligt på i et hus på Rønnedevej i Tappernøje. Derfor bankede et hold betjente i går klokken 17.45 på døren til det pågældende hus. Og det viste sig da også, at ikke alt var som det burde være. Betjentene fandt nemlig et mindre skunklaboratorium med en hel del planter og udstyr. En 42-årig mand blev anholdt og sigtet for salg af euforiserende stoffer.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Herlufmagle Helgesvej, Gelsted Hus På et tidspunkt op til fredag klokken 18.55 Smykker og en elguitar
Næstved Refsnæsvej Hus Fredag klokken 16.30-23.40 Kontanter
Næstved Skovstjernevej Hus Fredag klokken 13 – lørdag klokken 0.32 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Næstved Skovstjernevej Hus Fredag klokken 7 – lørdag klokken 10 Kontanter og smykker
Næstved Skovstjernevej Hus Lørdag klokken 11.01 Smykker
Næstved Snerlevej Hus Fredag klokken 15 – lørdag klokken 1.50 Ikke umiddelbart stjålet noget
Næstved Snerlevej Lejlighed Fredag klokken 10 – lørdag klokken 3 Kon
tanter og guldsmykker
Næstved Åderupvej Hus Fredag klokken 16-21.20 Smykker
Næstved Åderupvej Hus Fredag klokken 15 – lørdag klokken 9.30 Smykker, kontanter og et ur af mærket Breitling
Næstved Åderupvej Hus Fredag klokken 13 – lørdag klokken 16 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Mogenstrup Skrædderbakken Hus Onsdag klokken 15.30 – torsdag klokken 15.40 Tv af mærket Philips og en bærbar pc af mærket Acer
Næstved Mejerivej Hus Onsdag klokken 9.50 Tre armbåndsure af mærket Tag Heuer og en guldring med rubiner

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Næstved Klokken 15.45-16.30 En blev sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørslen
Næstved Området omkring Kanalvej Klokken 18.03-18.33 Otte køretøjer blev kontrolleret: Ingen sager
Næstved Området omkring Rugvænget Klokken 17.30-18.03 26 køretøjer blev kontrolleret: Ingen sager
Næstved Ringstedgade Mandag klokken 09.00 – 09.30 Målrettet mobil- og selekontrol: 50 køretøjer blev kontrolleret. Ingen sigtelser.
Næstved Klokken 10.15-11.45 Tre blev sigtet for at køre uden sikkerhedssele og to for at bruge håndholdt mobiltelefon

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Fensmark Holmegaardsvej Klokken 11.17-14.26 ATK 380 67 50 km/t 93 km/t 13 klip og tre betingede frakendelser
Herlufmagle Suså Landevej, Buske Klokken 7.55-13.30 ATK 922 22 70 km/t 90 km/t
Glumsø Skelbyvej Mandag klokken 11.00 – 16.50 ATK 950 10 70 km/t 94 km/t Ingen klip
Næstved Vordingborg Landevej Mandag klokken 11.45 – 15.08 ATK 709 56 50 km/t 78 km/t Fire klip
Karrebæksminde Karrebækvej, Karrebæk Klokken 16.30-22.05 ATK – bestilt færdselskontrol 400 65 50 km/t 83 km/t Seks klip
Næstved Vording
borg Landevej, Vester Egesborg
Klokken 9.30-10 Laser 50 km/t
Herlufmagle Suså Landevej, Gelsted Klokken 13.30-20.16 ATK 1572 24 60 km/t 98 km/t Et klip