Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet Mar 01, 2017 til Mar 08, 2017

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-naestved.dk

En 55-årig ganske velkendt tyveknægt fra Næstved mødte sin overmand, da han mandag aften klokken 18.43 forsøgte at snuppe to håndværker-lamper fra kasernen på adressen Bag Bakkerne i Næstved. En ansat på kasernen kom ind i et telt, og så tyven i færd med at putte lamperne i en sort sæk. Tyveknægten blev råbt an, men den 55-årige langfingrede mand stak i løb og forsvandt ind i et andet telt. Snarrådigt kontaktede den ansatte på kasernen straks vagten i hovedporten. og ganske kort efter blev tyveknægten pågrebet i netop hovedporten. De to lamper blev uskadte bragt tilbage i teltet, mens politiet hentede den 55-årige tyv, der blev anholdt klokken 18.56, afhørt og sigtet for tyveri. Han blev løsladt igen klokken 19.25. Herfra skal lyde stor ros og tak til de vakse borgere på kasernen, der forhindrede tyveriet på effektiv vis.

HÆNDELSER

NÆSTVED: 47-årig ville ikke oplyse navn til politiet
Ifølge retsplejelovens § 750 er enhver pligtig til på forlangende at opgive navn, adresse og fødselsdato til politiet. En 47-årig mand fra Næstved får nu konsekvenserne af ikke at følge denne bestemmelse at mærke. Den 47-årige blev standset af politiet i en rutinemæssig færdselskontrol på Østre Ringvej i Næstved tirsdag klokken 17.25, og da politibetjentene spurgte efter hans kørekort, nægtede han at fremvise det. Han afslog også at oplyse navn og fødselsdato, og derfor blev den 47-årige anholdt og sigtet for ikke at medbringe sit kørekort og for overtrædelse af retsplejeloven. Den 47-årige var noget opfarende, og betjentene måtte derfor give ham håndjern på, og kort efter blev hans identitet fastlagt, og den 47-årige løsladt igen.

NÆSTVED: Lyssky lampe-tyv fastholdt i hovedport

En 55-årig ganske velkendt tyveknægt fra Næstved mødte sin overmand, da han mandag aften klokken 18.43 forsøgte at snuppe to håndværker-lamper fra kasernen på adressen Bag Bakkerne i Næstved. En ansat på kasernen kom ind i et telt, og så tyven i færd med at putte lamperne i en sort sæk. Tyveknægten blev råbt an, men den 55-årige langfingrede mand stak i løb og forsvandt ind i et andet telt. Snarrådigt kontaktede den ansatte på kasernen straks vagten i hovedporten. og ganske kort efter blev tyveknægten pågrebet i netop hovedporten. De to lamper blev uskadte bragt tilbage i teltet, mens politiet hentede den 55-årige tyv, der blev anholdt klokken 18.56, afhørt og sigtet for tyveri. Han blev løsladt igen klokken 19.25. Herfra skal lyde stor ros og tak til de vakse borgere på kasernen, der forhindrede tyveriet på effektiv vis.

HERLUFMAGLE: Tyveknægt snuppet på fersk gerning – næsten

Fredag aften klokken 20.37 fik politiet en anmeldelse fra en 43-årig mand i Gelsted ved Herlufmagle. Han luftede sine hunde, da han så to gerningsmænd komme løbende med en sæk over skulderen. De satte sig ind i en blå Citroën og kørte fra stedet. Der var i alt fire personer i bilen, der kørte i retning mod Næstved. En patrulje kom til stedet og talte både med anmelder og med husets beboere – i telefon, da de ikke var hjemme. I huset fandt patruljen en tyve-sæk – et dynebetræk fyldt med blandt andet bærbare computere, tøj, smykker og tasker – som tyvene havde efterladt. Senere samme aften standsede en anden patrulje en sort Citroën, nu i Vordingborg, og føreren blev visiteret og bilen ransaget. Der var både smykker og ur, der stammede fra indbruddet, og der var såmænd også et dynebetræk i bilen. Bilens 18-årige fører er fra Præstø, og han blev anholdt og sigtet for indbrud klokken 0.09. På Næstved politigård blev han afhørt, og først mente han, at det v
ar hans eget dynebetræk, hans egen perlekæde og så videre, men da han bagefter læste afhøringsrapporten igennem, valgte han at tilstå.

MOGENSTRUP: Frontalt sammenstød på Præstø Landevej

Tirsdag klokken 13.53 fik politiet en anmeldelse om et færdselsuheld på Præstø Landevej ved kantpæl 7,5. Det drejede sig om en bil med en 46-årig kvinde, der med sin 12-årige datter kom kørende i nordvestlig retning. Uvist af hvilken årsag begyndte bilen langsomt at trække over i modsatte vejbane, hvor den ramte en varebil med en 64-årig mandlig chauffør. Den 46-årige kvinde blev fløjet til Rigshospitalet med lægehelikopter, mens kvindens datter og manden i den modkørende varebil begge blev kørt til Slagelse Sygehus. Præstø Landevej var efter uheldet spærret i begge retninger frem til klokken 16.20, hvor der igen var åbent for trafik.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Næstved Sterkelsvej Hus Tirsdag klokken 16.30-21.15 iPad og smykker
Herlufmagle Porsemosen, Gelsted Hus Onsdag klokken 18 – fredag klokken 17 Ikke umiddelbart stjålet noget
Herlufmagle Porsemosen, Gelsted Hus Torsdag klokken 16 – søndag klokken 13 Smykker og en mindre sportstaske af mærket Nike
Herlufmagle Søgårdsvej, Gelsted Hus Fredag klokken 20.37 Ure og kameraer
Herlufmagle Spragelsevej Hus Mandag midnat – tirsdag klokken 10.30 Komfur, ovn og en fladskærm af ukendt mærke

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Næstved Vordingborg Landevej, Vester Egesborg Klokken 8.13-8.58 og 10.39-14.21 ATK 762 28 50 km/t 81 km/t Et klip
Sandved Langgade Klokken 14.40-19.55 ATK – bestilt færdselskontrol 407 7 50 km/t 69 km/t Et klip
Holme-Olstrup Landevejen Klokken 11.30-16.46 ATK 2271 20 60 km/t 83 km/t Et klip
Herlufmagle Suså Landevej, Torpe Søndag klokken 7.42-13.45 ATK 825 69 70 km/t 125 km/t Otte klip og en betinget frakendelse
Næstved Vordingborg Landevej, Vester Egesborg Lørdag klokken 7.30-13.45 ATK 896 28 50 km/t 78 km/t To klip
Næstved Hammervej, Hammer Klokken 13.40-17.45 ATK – bestilt færdselskontrol 121 0 50 km/t 57 km/t
Holme-Olstrup Landevejen Klokken 7.30-10 ATK 915 10 50 km/t 67 km/t