Brand & Redning i Næstved har 125 års jubilæum. Det markeres lørdag den 30. maj med parade af 20 udrykningskøretøjer gennem Næstved by, og åbent hus med masser af aktiviteter på Brandstationen.
”Vi vil gerne fejre vores jubilæum med børn og voksne i hele kommunen,” fortæller beredskabsinspektør Morten Sommerstedt Christensen, ”derfor har vi sammensat en dag, hvor der er noget at se på, røre ved og opleve for alle. Vi håber på rigtig mange gæster.”
Fejringen af jubilæet begynder kl. 9.30, hvor de første brandbiler ruller ud fra Brandstationen på Manøvej for at køre i en flot og festlig parade gennem Næstved By til klokken ca. 11.00. Her kan man opleve hele korpsets brand- og redningskøretøjer.
Klokken 12:00 til 16:00 er der åbent hus på brandstationen, Manøvej 25, Næstved, hvor der vil være mange aktiviteter, f.eks.:
Udstilling og fremvisning af brand og redningskøretøjer
Kom en tur op i den 32 meter høje redningslift
Prøv at klippe i en bil
Sluk en mindre brand
Stand med førstehjælp og hjertestarter
Udstilling med datidens materiel
Konkurrence i at iklæde sig brandmandstøj på hurtigste tid
Se en røgdykker blive skjult af røg i et lille ”hus”
Udlevering af mad fra det mobile køkken, som kan nydes i ”cafeområde”
Balloner og brandhjelme til børnene
Salg af jubilæumsskrift