Du kan opleve nye kunstværker i Pop-up-galleriet i Sct. Jørgens Park – Næstveds Butikscenter. Fire nye kunstnere inviterer indenfor til en snak om deres kunstværker. Men som de siger, man er også velkommen til at tage en uforpligtende inspirationstur i galleriet.
Her giver de 4 kunstnere deres kunst et par ord med på vejen:
Susanne Truelsen
Jeg finder stor glæde i betonens univers. Malingprocessen nyder jeg, for det giver figuren liv. De fremstillet figur er i beton og andre materialer, som kan stå ude som inde
Liss Jørgensen
Mine billeder er malet med olie eller voksmaling. De udtrykker som oftest bevægelse, energier, symboler og farver der taler til fantasien og spiritualiteten. De er nøje afstemt, så der altid kan findes ro i malerierne.
Bolette R Knudsen
Min maleinteresse startede for alvor i 2007, hvor jeg tog på mit første kursus. Siden dengang har jeg været på mange kurser, og har udstillet et utal af steder.
For mig er det at male en leg med farver og former. Jeg kan lide at eksperimentere med forskellige materialer, og bliver af og til glædeligt overrasket over, hvad der kommer ud af min indsats.
Jeg maler både figurativt og abstrakt, samt noget der ligger et sted imellem de to stilarter.
Jeg bor på Bogø, hvor jeg har eget atelier, og hvor man er velkommen til at besøge mig. Kik også ind på min hjemmeside: www.bolettesbilleder.dk
Tina Jacobsen
Maler abstrakt figurativt.
Har med en lille pause malet kontinuerligt igennem utallige år.
Der vil altid være to af dem til stede i galleriets åbningstid:
Fredag fra 13-17 og lørdag fra 11-13. Gratis entré.