Passionen er sluppet fri i Næstved

Mastercoach Karina Dahlmann vil ikke nøjes med det næstbedste. Og det behøver andre heller ikke, mener hun. I virksomheden Grow Your Passion hjælper hun mennesker i alle aldre med at få mest muligt ud af livet – både privat og professionelt.

Mens vintermørket sænker sig over byen, strømmer lys og latter ud gennem vinduerne fra coachingvirksomheden Grow Your Passion. Her holder mastercoach Karina Dahlmann life- & businesssessioner, foredrag og workshops om livsglæde, livskraft og opbyggende relationer. Firmaet har eksisteret i knap toet halvt år og er netop åbnet op i nye lokaler på Præstemarken i Næstved.

”Vi vil skabe et sted, hvor mennesker kan søge viden og inspiration til at leve et passioneret liv både personligt og professionelt. I 2017 vil der være en stor variation af emner og foredragsholdere på programmet,” fortæller Karina Dahlmann.

”Mit mål er at inspirere, motivere og støtte dig i at leve et passioneret liv. Handling er kodeordet” fortæller Karina Dahlmann Foto: Tony Nielsen

 

Et personligt turnaround
I 2009 tog Karina Dahlmanns liv en uventet drejning, da hun fik en alvorlig øjensygdom. Sygdommen vendte op og ned på hele hendes liv.

”Det var en alvorlige påmindelse om, at vi ikke ved, hvor længe vi lever. Vi kan ikke tage livet for givet. Så derfor har jeg nu sat mig for at leve hver dag, som var det den sidste,” fortæller hun.

Karina måtte omlægge både sit privatliv og arbejdsliv. Hun begyndte at arbejde som mentor for unge på Næstved Ungdomsskole. Her fik hun mulighed for at tage en uddannelse i life & business coaching og siden hen en mastercoachuddannelse. Coachuddannelsen skulle vise sig at blive et personligt ‘turnaround’ for hende.

“Coachuddannelsen har været som at komme hjem for mig. Her kan jeg dyrke det, jeg er aller bedst til, nemlig at lytte og hjælpe mennesker med at komme helt ind til kernen. Forbi alle de forhindrende overbevisninger og negative tanker, følelser og handlemønstre. Nu hjælper jeg mennesker med at finde styrke og mod til at turde folde sig selv helt ud, og til at handle på sine drømme.” fortæller hun.

Redskaber til større glæde
Karina Dahlmann bruger blandt andet persontypeværktøjet ’Enneagrammet’, teorier om ’instinkter’ og ’personlige skygger’, når hun coacher og holder workshops. Hun hjælper singler og par, der er udfordret med kommunikationen og tiltrækningen. Hun giver karrierecoaching, teamcoaching og ledersparring om emner som ’arbejdsglæde’ og ’samarbejde’. Og endelig er hun i fuld gang med et mentorforløb for unge piger kaldet ’Pige i eget liv’.

Et af de mennesker, som Karina Dahlmann har coachet er Dea Engel Lykkegaard, der arbejder som finance controller

“Da jeg startede hos Karina, var jeg lige blevet fritstillet efter et turbulent arbejdsår, så humøret var ikke godt. Der ud over ’knirkede’ det i familielivet. Der blev skældt for meget ud på børnene, og parforholdet blev slet ikke plejet. Jeg var flad på alle områder. Efter et forløb hos Karina, kan jeg nu mærke store ændringer. Jeg har arbejdet med kærlighed til mig selv og er begyndt at løbe. Så nu bobler hovedet med nye tanker om at lave totalt karriere skift, hvor jeg kan bruge mine kompetencer og opleve en ny arbejdsglæde,” fortæller Dea Engel Lykkegaard.

Åbner med et godt tilbud
Er du nysgerrig på, hvordan coaching kan hjælpe dig eller din forretning, så kig forbi Præstemarken 16, 2. sal tirsdag den 28. februar kl. 14-18. Her holder Grow Your Passion reception i anledning af åbningen af de nye lokaler på Præstemarken. Alle er velkomne, og der vil være en let anretning. Deltagere får 20% rabat på fem sessioners coachingforløb frem til 1. maj. Læs mere om forløb og priser på www.growyourpassion.dk

Kontakt
For mere information kontakt mastercoach Karina Dahlmann på mobil 60 92 25 78.