Næstved Teater præsenterer intimkoncerten “Træt lever og tungt hjerte” med Limfjordsteatret
Opføres lørdag 4. marts kl. 17 og 20 og søndag 5. marts kl. 17 og 20 i Ny Ridehus, Næstved.
Træt Lever & Tungt Hjerte er en intimkoncert over Tom Waits’ poetiske fortællinger – på dansk, så alle dybder i den store poet kommer frem: På et lille røget sted mellem ganske få stole kigger vi ind i et tåget døgns hudløse virvar af uskyldige drømme, løgnagtige minder og sælsomme vinkler.
De medvirkende, Lasse Popp, Kim Fast Jensen og Bastian Popp deltager alle i musikken.
Intimkoncert skal forstås ganske bogstaveligt: Kun 30 tilskuere pr. opførelse – så derfor spiller vi den 4 gange.
Ledige billetter på http://www.naestvedteater.dk/