Desværre er forestillingen blevet aflyst pga. sygdom hos en af de medvirkende

Oplev Linn Ullmanns internationale succesroman – nu som teater. Det sker torsdag 20. januar kl. 20.00 i Ny Ridehus, Næstved.

“At se, at huske, at begribe”. Sådan begynder Linn Ullmanns bog. Det er en fortælling om minder og glemsel og alle de historier, der udgør et liv.

Stykket skildrer et barn, som vokser op med to forældre, der er koryfæer. Det handler om barnets opvækst, om kærligheden mellem forældrene og om faderens sidste tid. Fortællingen springer i tid, og vi møder datteren som lille pige, som teenager, som voksen kvinde og mor. Hele vejen kæmper hun for at få sine forældres opmærksomhed og kærlighed. Men uroen er konstant til stede i dem alle.

De urolige er en legende og gribende fortælling om et barn, der ikke kan vente med at blive voksen, og om to forældre, som kæmper med livet. Den excentriske familie portrætteres af tre af dansk teaters stærke skuespillerinder.

Romanen blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i 2016, og det er Peter Langdal, der står for iscenesættelsen.

De medvirkende er Kirsten Olesen, Hanne Windfeld og Stine Schrøder Jensen.

Ledige billetter til forestillingen på http://www.naestvedteater.dk eller tlf. 26251850.

Foto: Karoline Lieberkind