Igen i år skal Museum Sydøstdanmark indsamle mindst 100 gavebidrag à 200 kr. for at forblive på SKATs liste over godkendte, almennyttige foreninger og institutioner. Og igen i år har de besluttet at lade de indsamlede donationer gå ubeskåret til indkøb af nye genstande til deres samling, så I helt konkret kan se, hvad der kommer ud af jeres gavmilde donationer.
De har fået en helt unik mulighed for at fylde nogle af hullerne ud i glassamlingen med glas fra Holmegaards allerførste katalog i 1853. Holmegaards imponerende glasprøvesamling blev først oprettet i 1900-tallet, og det betyder, at museets samling af glas fra 1800-tallet har mange og store huller, som de gerne vil fylde ud, inden glassene går til. Disse glas er yderst sjældne og vil hjælpe os med at bevare og forstå Danmarks tidligste glasindustri.
Med en donation på 200 kr. til Museum Sydøstdanmark kan du være med til at sikre, at de fortsat kan lave spændende forskning, udstillinger, aktiviteter og udvide vores samlinger. At stå på SKATs liste over godkendte, almennyttige foreninger og institutioner betyder nemlig, at de bl.a. kan få en væsentlig momskompensation.