Ukendt Kunstner gæstede natklubben Roxy Klub
Festen og stemningen på Natklubben Roxy Club steg til uanede højder, da Ukendt Kunstner var forbi natten til søndag.
Roxy Klub i Jernbanegade som er den nyeste natklub i Næstved, var fyldt med glade, fest- og forventningsfulde gæster da Ukendt Kunstner gik på scenen lidt før kl. 02.00. Med hits som “København”, “Neonlys”, “Stein Bagger” og “Alting/Ingenting” tog Ukendt Kunstner natklubben i et jerngreb, og alle havde den fedeste fest.
Næstved var på den måde med til at sætte et fint punktum for Ukendt Kunstner´s karriere, som for ganske kort tid siden offentliggjorde at de stopper.
Det at de nåede at besøge natklubben i Næstved var lidt af et scoop, og det gør det klart at Roxy har vilje og energi til at skabe events og fest på et højt niveau.
Tekst og foto: Lars Ole Andersen / Media Næstved