Farvelfest til verdens største gospelsangerinde

På hendes afskedstour synger gospelstjernen Queen Esther Marrow, alle højdepunkterne fra en fænomenal karriere. Den 18. december får publikum i Næstved mulighed for at opleve et brag af en farvelfest, når legendariske Harlem Gospel Singers rammer Ny Ridehus med deres show; The Farewell Tour.

65a1f6_the-harlem-gospel-singers-show-foto-02-credit-thommy-mardo1

The New York Times har døbt Queen Esther Marrow Den Internationale Gospelscenes Største Stjerne. Og med god grund. For sammen med Harlem Gospel Singers og deres fantastiske band, har Marrow om nogen skabt den moderne lyd og det sceneshow de fleste kæder sammen med Gospelmusik. Med deres stærke stemmer og deres groovy blanding af RnB, funk og soul er Harlem Gospel Singers altid garant for en gospeloplevelse uden lige – også på Queen Esther Marrows sidste tour. Det på en gang højstemte og legende kor er draget på en sidste turné, hvor de lover at sætte strøm på stemningen, inspirere og opløfte publikum i Danmark, Østrig, Luxembourg og Schweiz.

Et festfyrværkeri af farvelhits. Harlem Gospel Singers træder direkte ud af den afroamerikanske evangeliske sangtradition, og synger derfor salmer i hurtige rytmer. Det får armene i vejret, farverige gevandter til at flyve og alle der er vidne til dette messende og dragende skue kan ikke modstå selv at klappe med. Showet tager også fat om nogle af de største musicalhits fra musikkens største kunstnere såsom Stevie Wonder, Ray Charles og Michael Jackson.

En ekstraordinær karriere kulminerer i “The Harlem Gospel Singers”, når Queen Esther Marrow forlader sin gospeltrone. Hun blev tidligt opdaget i Harlem af swinglegende Duke Ellington, og siden da er det blevet til utallige samarbejder med musikkens største, herunder; Aretha Franklin, Bob Dylan, Ella Fitzgerald, Miriam Makeba, B. B. King Harry Belafonte, Mahalia Jackson, Ray Charles, Joe Zawinul, Chick Corea, og sidst men ikke mindst Xavier Naidoo.

Queen Esther Marrow und The Harlem Gospel Singers gastieren bei den Proben zum Auftakt ihrer “Touching Spirit”-Europa Tournee am 10. Dezember 2010 in der Halle von Showconcept, Langbaurghstraße 13, 53842 Troisdorf

Med Harlem Gospel Singers redefinerede Marrow gospel, og gav den en ny frisk lyd og stil. Det er 25 år siden at hun første gang samlede et ensemble af dygtige sangere, og målet var klart; at præsentere verden for den afroamerikanske evangeliske sangtradition. Siden da har gruppen haft den ære at blive inviteret til Det Hvide Hus i Washington, samt Vatikanet flere gange.

Med et publikum der i dag skal tælles i millioner, er der nok at sige farvel til. Direkte adspurgt om hendes farvel, opfordrer den religiøse Queen Esther Marrow alle hendes fans at være hæderlige og fredelige, at behandle alle medmennesker med respekt og at inspirere dem positivt.

Grønnegades Kaserne Kulturcenter opfordrer alle gospelfans til at købe deres billet til showet den 18. december, allerede i dag. Billetter er til salg fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter, fra http://www.gkkultur.dk og kan reserveres på tlf. 5588 3950.