Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet Sep 14, 2016 til Sep 21, 2016.
Bemærk det er de hændelser som politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-naestved.dk
SPRITBILISTER
Torsdag klokken 1.20 fik politiet en anmeldelse fra en trafikant på Sydmotorvejen om, at der kørte en bil med en uindregistreret påhængsvogn med en stor speedbåd på. Vidnet gelejdede politiet til rastepladsen ved Tappernøje, hvor bilen var kørt ind. Her fandt politiet frem til vogntoget, og der var ganske rigtigt ingen nummerplade på påhængsvognen. Føreren af bilen var en 27-årig mand fra Horbelev, og der var yderligere ene 20-årig mand, også fra Horbelev, og en 21-årig mand fra Toreby med i bilen. Den 27-årige havde ikke noget kørekort, og han virkede påvirket af hash. Derudover viste det sig, at speedbåden var stjålet tidligere på natten i Ishøj, og de tre mænd blev anholdt og sigtet for tyveri af båden. Den 27-årige blev også sigtet for kørsel i påvirket tilstand og for kørsel uden førerret, og politiet fandt en lille klump hash på den 21-årige, så han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. De blev alle tre taget med til po litistationen i Næstved, hvor de nu skal afhøres.
Tirsdag klokken 15.24 fik politiet en anmeldelse om, at en mand og en kvinde var oppe at slås ud for Netto i Ringstedgade i Næstved. Det viste sig at være en medarbejder, der forsøgte at tilbageholde en 49-årig kvinde fra Fensmark, der havde stjålet varer i butikken. Under tumulten bed den 49-årige Netto-medarbejderen i overarmen og stak af. Hun tog en taxa hjem, og her fandt politiet kort efter frem til hende. Den 49-årige blev anholdt klokken 16.03 og sigtet for røveri. Hun blev taget med til politistationen i Næstved, hvor hun blev afhørt, inden hun blev løsladt igen klokken 19.42.
HÆNDELSER
TAPPERNØJE: Voldsomt trafikuheld på Sydmotorvejen
Natten til mandag – klokken 00.32 – kom en 38-årig mand fra det østlige Lolland kørende på Sydmotorvejen ud for kilometersten 71, da han mistede kontrollen over bilen og påkørte en anden bil med en 56-årig kvinde fra Nykøbing bag rattet. Begge biler rullede rundt, og den 56-årige kvindes køretøj landede midt på vejbanen, mens den 38-årige mand endte på taget i nødsporet. Da en patrulje og ambulance ankom til stedet, var den 38-årige mand gået fra stedet – formentlig i en blanding af panik og chok, og når politiet får kontakt med ham, skal han afhøres om uheldt. Den 56-årige kvinde blev kørt til skadestuen i Køge, hvor hun overnattede. Motorvejen var spærret fra uheldet skete og et par timer frem, og vejen blev åbnet igen klokken 02.45.
TAPPERNØJE: Voldsomt trafikuheld på Sydmotorvejen
Natten til mandag – klokken 00.32 – kom en 38-årig mand fra det østlige Lolland kørende på Sydmotorvejen ud for kilometersten 71, da han mistede kontrollen over bilen og påkørte en anden bil med en 56-årig kvinde fra Nykøbing bag rattet. Begge biler rullede rundt, og den 56-årige kvindes køretøj landede midt på vejbanen, mens den 38-årige mand endte på taget i nødsporet. Da en patrulje og ambulance ankom til stedet, var den 38-årige mand gået fra stedet – formentlig i en blanding af panik og chok, og når politiet får kontakt med ham, skal han afhøres om uheldt. Den 56-årige kvinde blev kørt til skadestuen i Køge, hvor hun overnattede. Motorvejen var spærret fra uheldet skete og et par timer frem, og vejen blev åbnet igen klokken 02.45.
NÆSTVED: Med kniv på forsædet
I forbindelse med en almindelige patrulje henvendte politiet sig i går klokken 21.44 til føreren i en bil, der holdt parkeret på Parkvej i Næstved. På passagersædet lå en ulovlig kniv, og derfor blev føreren – en 31-årig mand fra byen – sigtet efter knivloven.
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
---|---|---|---|---|
Glumsø | Storegade | Hus | Lørdag klokken 16 – søndag klokken 12.30 | To iPhones, en MacBook, et Apple Watch og kontanter |
Herlufmagle | Vejgården | Hus | Torsdag klokken 10 – søndag klokken 17.15 | Bærbar pc af mærket Asus, smykker og kontanter |
Næstved | Kløvervej | Hus | Onsdag klokken 7.15-20 | Ikke umiddelbart stjålet noget |
Fuglebjerg | Næblerødvej | Landejendom | Tirsdag klokken 6.45-11.45 | To 48″ Samsung tv’er, Lenovo tablet og en X-box |
Næstved | Ådalen, Pederstrup | Hus | Tirsdag midnat – klokken 5 | Punkt med kontanter |
By | Vej | Tidspunkt | Kommentar |
---|---|---|---|
Næstved | Jørgen Jensens Vej | Klokken 16.50-17.10 | En blev sigtet for at køre uden styrthjelm |
Næstved | Rampen | Klokken 8.40-9.15 | Ingen sager |
Næstved | Skyttemarksvej | Fredag klokken 10.10-10.40 | 17 køretøjer kontrolleret: En blev sigtet for forkert anvendelse af sikkerhedsselen |
Glumsø | Åsø Bygade | Klokken 10.30-11 | 16 køretøjer standset og kontrolleret: Ingen sager |
Næstved | – | Klokken 14-14.20 | En blev sigtet for at køre uden at have spændt sikkerhedsselen |
Næstved | Præstøvej | Klokken 13.15-13.30 | 40 biler kontrolleret: En blev sigtet for at køre uden at have spændt sikkerhedsselen |
By | Vej | Tid | Type | Kontrol- lerede |
Fart- bilister |
Tilladt | Hurtigste | Klip |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Glumsø | Nyvej | Fredag klokken 6.02-11.19 | ATK | 503 | 130 | 50 km/t | 90 km/t | 25 klip og to betingede frakendelser |
Næstved | Dyssegårdsvej | Klokken 7.43-12.15 | ATK – bestilt hastighedskontrol | 322 | 41 | 50 km/t | 85 km/t | Fem klip og en betinget frakendelse |
Næstved | Ringstedgade | Klokken 11.12-11.47 | ATK | 192 | 2 | 50 km/t | 60 km/t | – |
Næstved | Slagelsevej | Klokken 6.20-10.27 | ATK | 934 | 200 | 50 km/t | 92 km/t | 33 klip og fem betingede frakendelser |