Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet 23. august – 31.august 2016.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-naestved.dk

Den 29-årige iranske asylansøger fra Næstved, der torsdag forsvandt i farvandet ved Karrebæksminde i forbindelse med badning fra et skib, blev mandag klokken 16.54 fundet død på Enø strand.

HÆNDELSER

HERLUFMAGLE: 17-årige stjal bil men kunne ikke starte den

Først knuste de venstre bagerste siderude. Åbnede bildøren. Skubbede bilen ud af indkørslen, så det ikke larmede. Og herefter forsøgte de at kortslutte bilen, så den kunne starte uden nøgle. To unge mænd på 17 år var på rov søndag morgen klokken 06.55 i Herlufmagle. De blev dog opdaget, og politiet blev tilkaldt, så de to unge mænd, der begge er fra Næstved-området, blev taget med fingrene i ledningerne. De blev på stedet anholdt og sigtet for brugstyveri. Den ene af de unge mænd havde en schweizerkniv, der blev vurderet til ikke at have et anerkendelsesværdigt formål, og derfor bliver han også sigtet efter våbenloven.

NÆSTVED: Ni “pølsemandsposer” med kokain

En patrulje henvendte sig natten til lørdag klokken 01.20 til to unge mænd på henholdsvis 20 og 24 år, der sad i en parkeret bil på en parkeringsplads på Kildemarksvej i Næstved. Bilen var slukket, der var ingen nøgle i tændingen, og de to unge mænd sad med spiritus i hænderne. Begge virkede dog både påvirkede af stoffer og ganske nervøse ved politiets tilstedeværelse, så patruljen visiterede dem. Den 24-årige – der ikke har nogen kendt bopæl – bar en bæltetaske, hvor han havde ni små poser med hvidt pulver, og hvor der også var 1.000 kroner i kontanter, Han erkendte straks, at pulveret var med henblik på videresalg, og han blev derfor anholdt og sigtet for besiddelse og salg af euforiserende stoffer.

KARREBÆK: Stjal lidt mere end 6 stykker frugt

For de fleste mennesker starter hverdage som regel med at gnide lidt søvn ud af øjnene, spise en portion havregryn og lidt frugt og så ellers tage på job. En 39-årig mand fra Næstved-området valgte en noget alternativ start på torsdagen. Klokken 08.18 blev han opdaget på Karrebæksvej ved Karrebæksminde, hvor han var i fuld gang med at stjæle blommer, pærer og æbler. Først blev det forsøgt at inddæmme hans bil, så han ikke kunne stikke af, men det lykkedes alligevel at køre fra stedet med både blommer og pærer. Han kørte mod Skælskør, men et vidne fulgte efter ham, og klokken 08.57 blev han anholdt af en patrulje på Slagelsevej og bliver nu sigtet for tyveri af afgrøder – og i øvrigt også for at køre uden gyldigt kørekort og være påvirket af cannabis.

ENØ: Mand savnet efter badning i Enø Bugt

Torsdag klokken 12.15 fik politiet besked om, at en mand var savnet efter sammen med en større gruppe mennesker fra en båd at have badet
i Enø Bugt ud for Karrebæksminde. Der blev sendt helikopter i luften, politiet var til stede, og flere både hjalp med eftersøgningen af manden, der dog stadig er savnet.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Tappernøje Ll. Røttingevej, Ll. Røttinge Landejendom Mandag klokken 9-12.40 Ikke umiddelbart stjålet noget
Tappernøje Tågeskov Overdrev Landejendom Søndag d. 7/8 klokken 10.00 – søndag d. 28/8 klokken 15.00 Ikke umiddelbart noget stjålet
Næstved Irisvej Hus Mandag klokken 10-11.09 Bærbar computer, smykker, kontanter og hårprodukter

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Næstved Skoletræde Klokken 7.15-8.15 Skolestart: Ingen sager eller påtaler.
Fuglebjerg Lundevej 13.00-13.40 Bestilt færdselskontrol: 2 sigtet for ikke have spændt sikkerhedsselen.
Hyllinge Søndergade 16.25-16.50 Bestilt færdselskontrol: Ingen sager
Næstved Ukendt 09.00-15.00 6 sigtet for ikke at have spændt sikkerhedsselen. 3 sigtet for håndholdt mobiltelefon. En sigtet for overtrædelse af hyrevognsloven. En sigtet for ikke at respektere færdselstavler og en sigtet for kørsel i narkopåvirket tilstand.
Næstved Sorøvej 10.00-11.10 En talte i håndholdt mobiltelefon og tre blev sigtet for at køre hurtigere end de 60 km/t. To fik klip og en betinget frakendelse. Højeste hastighed målt til 90 km/t.

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Næstved Søndergade 05.33-10.33 ATK 87 1 50 km/t 62 km/t
Næstved Norgesvej 17.15-18.00 Laser 4 60 km/t 83 km/t
Fuglebjerg Sandvedvej 6.15-12.00 ATK 472 44 50 km/t 88 km/t 10 klip og en betinget frakendelse
Herlufmagle Helgesvej 8.40-14.00 ATK 189 9 40 km/t 54 km/t
Hyllinge Søndergade 14.38-16.32 ATK (bestilt færdselskontrol) 50 2 50 km/t 66 km/t
Næstved Skyttemarksvej 14.00-16.25 ATK 659 21 50 km/t 83 km/t Fire klip
Næs
tved
Slagelsevej 18.24-20.10 ATK 294 52 50 km/t 83 km/t 11 klip
Næstved Vallensved Bygade 19.08-20.09 ATK 116 13 50 km/t 68 km/t
Tappernøje Strandvejen 13.00-14.00 Laser 5 50 83 km/t Fem klip
Fensmark Holmegaardsvej Mandag klokken 11.36-16.15 ATK 2 40 km/t 50 km/t