Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet 26. juli  – 3. august 2016. 

Bemærk det er de hændelser politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-naestved.dk

 

Søndag klokken 12.00 gik starten på 5. etape af cykelløbet Post Danmark Rundt. Etapen tog afsæt fra Karrebæksminde og endte i Frederiksberg. Der var mødt rigtig mange cykelglade mennesker op i Karrebæksminde for at give rytterne en god start på etapen. Politiet fulgte cykelrytterne på deres vej gennem politikredsen og sørgede for, at trafikken blev afviklet sikkert og forsvarligt.

HÆNDELSER

NÆSTVED: Tyv fik både Dankort og kode

En 58-årig kvinde fra Næstved blev mandag mellem 11.23 og 12.34 bestjålet, mens hun var i Næstved Storcenter. Hun havde handlet og var ved at pakke sine varer, da en tyv snuppede hendes Dankort. Det opdagede kvinden dog først, da hun knap fire timer senere havde brug for sit kort igen. Da var det væk. Tyven – eller tyvene – havde i mellemtiden handlet for store beløb i fire forskellige forretninger og hævet et tilsvarende anseeligt beløb i en hæveautomat.


GLUMSØ: 37-årig opførte sig dårligt til fest

Natten til søndag klokken 0.20 blev politiet kaldt ud til en fest på Søparken i Glumsø, hvor en af deltagerne ikke kunne finde ud af at opføre sig ordentligt. Politipatruljen bad i første omgang den opfarende gæst – en 37-årig mand fra Tranekær – om at forlade stedet. Men han kunne imidlertid ikke forstå budskabet og blev aggressiv og gjorde udfald mod patruljen. Derfor blev den 37-årige anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen. Han blev løsladt fra Næstved politistation tidligt søndag morgen.


NÆSTVED: To mænd stukket med kniv – vidner efterlyses

Natten til søndag klokken 1.00 opstod der noget tumult på Fiskerhusvej i Næstved, som mundede ud i, at to mænd blev stukket med kniv. De blev begge kørt til behandling på sygehuset og er uden for livsfare. Politiet efterlyser vidner, der kan have oplysninger om knivstikkeriet. Politiet kan kontaktes på telefon 114.


NÆSTVED: 44-årig sovende mand kørt over

Klokken 23.32 fredag aften var en 44-årig mand fra Ishøj involveret i et usædvanligt trafikuheld på Gardehusarvej i Næstved. Han havde sat sig ind i sin bil – en Ford Fiesta – og bakkede ud. Midt i bakningen mærkede han et bump og stoppede bilen. En anden 44-årig mand havde lagt sig til at sove bag bilen og lå nu under Ford’en. Heldigvis kom der hurtig mange personer til, og de fik løftet bilen ned af manden igen. Han blev kørt til Slagelse Sygehus, hvor læger kunne konstatere, at han tilsyneladende var sluppet uden alvorlige skader.


NÆSTVED: 19.000 til Grøn Koncert

Omkring 19.000 mennesker gjorde lørdag mellem 13.00 og 22.00 endnu engang Grøn Koncert til en folkefest med gode oplevelser, overvejende god opførsel og en masse god musik. Der var enkelte optræk til ballade, der var bilister, der følte sig generet af den megen trafik og der var ulovlige sælgere, der forsøgte at tjene en skilling uden at have tilladelse til det. Alle potentielle optrin blev fanget i opløbet, så dagen forløb uden nævneværdige episoder. Skal noget nævnes, må det være, at der var lige lovlig meget regn en overgang. Klokken 22.00 var pladsen stort set tømt for mennesker igen.

TAPPERNØJE: Køer på fri fod

Måske har de været på jagt efter den varme sommer? I hvert fald var der frihedshunger og eventyrlyst blandt flere køer onsdag aften. På strandvejen nær Bredeshave i Tappernøje gik der klokken 21.22 fire rødlige køer og en tyr i vejsiden. En hurtig kontakt til ejeren fik dog alle fem tilbage i folden inden for en time. Et par kilometer længere sydpå – på Præstø Overdrev – var der næsten samtidig, nemlig klokken 21.13, set seks køer i flere farver på selve kørebanen. Her lovede ejeren at køre til stedet og sikre køerne, men klokken 23.33 meddelte en anden borger, at der nu gik 6-8 køer på vejen. Vi håber, alle køerne kom trygt hjem, og at de bliver i folden i den kommende tid.

NÆSTVED: Airbags stjålet fra bilforhandlere

Tirsdag morgen – klokken 7.27 og 8.16 – anmeldte to bilforhandlere i Næstved både indbrud og tyveri fra deres virksomheder. Hos den ene havde tyvene klippet hul i et trådhegn og på den måde fået adgang til firmaets køretøjer. Her havde tyvene enten opbrudt lås eller knust en rude i venstre side og derefter fjernet airbags fra 20 køretøjer. Hos den anden forhandler drejer det sig om airbags og selestrammere fra fire biler.

NÆSTVED: Fire anholdt for afpresning

En 39-årig mand fra Næstved ringede til politiet mandag klokken 12.38 og fortalte, at han var blevet truet, afpresset og nu forfulgt. Tidligere var manden blevet opsøgt på sin bopæl og truet til at betale beskyttelsespenge. Dem havde han betalt, men nu ville mændene have flere penge, for ellers ville de “smadre hans hjem”. Han havde derfor aftalt at mødes med dem senere mandag. Politiet mødte op og anholdt de fire mænd. Tre af dem er fra Odense og er på henholdsvis 19, 21 og 27 år, mens den fjerde er en 20-årig mand fra Søborg. Den unge mand fra Søborg var allerede efterlyst af politiet.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Tappernøje Smidstrupvej Hus Søndag klokken 18.30 – mandag klokken 5.30 Tre kasser med cykeludstyr, værktøj og en sort taske med mærket “CRG” trykt med orangeskrift indeholdende gokart udstyr
Glumsø Stendyssevej Hus Torsdag klokken 23.00 – fredag klokkken 07.45 Ikke umiddelbart noget stjålet
Næstved Svingelen Hus Tirsdag klokken 21.00 – onsdag klokken 21.47 Smykker og en playstation 3
Fuglebjerg Højbjergvej Hus Mandag klokken 8.00 – 16.30 Ikke umiddelbart noget stjålet
Karrebæksminde Mikkelhøj Hus Lørdag klokken 17.00 – mandag klokken 9.00 Kontanter og smykker
Karrebæksminde Mikkelhøj Hus Lørdag klokken 00.00 – man
dag klokken 9.40
Ikke gjort op hvad der er stjålet

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Næstved Østre Ringvej Torsdag klokken 00.30 Spirituskontrol: en havde en promille, der var højere end det tilladte.
Næstved Næstelsø Præstemark Torsdag klokken 15.43 – 16.18 Narko- og spirituskontrol: 17 køretøjer standset og kontrolleret, ingen sager.
Næstved Grønnegade Torsdag klokken 2.00 Narko- og spirituskontrol: en havde en promille, der var højere end det tilladte.

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Næstved Skyttemarksvej Tirsdag klokken 06.26 – 11.32 ATK 636 65 50 km/t 91 km/t 8 klip og 1 betinget frakendelse
Næstved Herlufsholm Alle Mandag klokken 10.17 – 12.37 ATK 171 6 50 km/t
Næstved Herlufsholm Alle Mandag klokken 12.52 – 15.40 ATK 564 16 50 km7t 69 km/t Et klip
Næstved Rådmandshaven Søndag klokken 18.15 – 19.15 50 km/t 83 km/t Fem klip og en betinget frakendelse
Næstved Indre Vordingborgvej Onsdag klokken 20.00 – 20.40 Laser – bestilt færdselskontrol 1 50 km/t 72 km/t 1 klip
Næstved Vordingborgvej Onsdag klokken 21.15 – 22.10 Laser 2 1 klip
Næstved Vordingborgvej Onsdag klokken 16.55 – 17.30 Laser 2 2 klip