Erhvervskonsulent i Næstved Erhverv, Peter Fjerring, opfordrer lokale virksomheder til at sætte kryds i kalenderen den 28. april, hvor Letlands Ambassade holder Danish–Latvian TRADE EVENT. Det sker kl. 11.30 – 14.00
Seminaret fokuserer på trævarebranchen i Letland. Over halvdelen af landet er dækket af skov, og derfor har Letlands erhvervsliv og arbejdsmarked en styrkeposition inden for trævarebranchen. Der er således gode muligheder i Letland for danske virksomheder, der til konkurrencedygtige priser vil købe enten træ, halvfabrikata eller færdige trævarer.
Seminaret er en oplagt mulighed for stifte bekendtskab med forretningsmulighederne i vores naboland, som mange kalder for ”den baltiske tigerøkonomi”. Letland er et lille, dynamisk land (to millioner indbyggere), der har en af de højeste vækstrater i EU, har indført euroen som valuta og som i modsætning til flere sydeuropæiske lande er kommet sig godt oven på finanskrisen, der i 2008 ramte Letland hårdt.