Levende udstilling og dekoration i byens rum

Næstved borgerne vil i fremtiden opleve den globalt voksende urbane kunstform bidrage til et endnu mere farverigt, åbent og mangfoldigt Næstved. Et Næstved med bemærkelsesværdig lokal, national og international kunst på kedelige og glemte flader i byens rum.

Næstved Kunstby er et stort udsmykningsprojekt, der skal give borgerne en positiv og uventet kulturel oplevelse, samt vise fremtidens voksne, at de kan få indflydelse og anerkendelse hvis de gør en forskel. Næstved Kunstby vil være med til at brande Næstved som en rummelig og spændende by med en attraktiv og opdateret ungdomskultur.

Næstved Kunstby skal udpege en retning og sætte standard for udsmykning i det offentlige rum.  Næstved Kunstby vil aktivere glemte og kedelige flader i byen ved at lade dem udsmykke løbende de næste år.

Udsmykningen vil blive udført at en række internationale kunstnere, som normalt ikke ville besøge Danmark. Dette er for at inspirere lokale unge og for at få den opmærksomhed, de internationale kunstnere vil tage med til Næstved.

Der kan også læses om projektet på Næstved Kommunes hjemmeside

13466233_1036439653103730_776157853274854505_n[1]
Foto: Linette Bach