Onsdag den 15. september kl. 17.00-20.00 inviterer Rønnebæksholm til startskuddet på deres nye initiativ »Sange til Marie«.
Arrangementet foregår i Fruens Plantage tæt på Rønnebæksholm og byder både på vandring, koncert og mad med årstidens udvalgte råvarer fra Herregårdshaven.
Den lokalt baserede musiker Ulla Britt vil i samarbejde med musiker Sara Grabow stå for den musikalske del af arrangementet, mens Mette Raahauge Themsen, kendt for sin hudplejeserie Bettes Handmade Skincare, vil stå for at tilberede aftenens middag.