Duathlon som forløber til Karrebæksminde Triatlon

Lørdag morgen blev der i Karrebæksminde afholdt et træningsstævne. Stævnet er en forløber til Karrebæksminde Triatlon, som i år afvikles lørdag d. 4. juni 2016 med start klokken 12.00.

Det var tørvejr, men en kold omgang for de godt 100 deltagere, der havde tilmeldt sig træningsdagen inden det store Triatlon, som løber af stablen om godt en måned. Der var stillet 150 pladser til rådighed ved dagens træning, men kun lidt over hundrede havde taget imod tilbuddet, som havde start og mål på den nye mole i Karrebæksminde.

Ved stævnet var svømningen udelukket, om det var fordi der ikke var plads i det kolde vand for pingviner vides ikke, men til gengæld fik deltagerne en ekstra løbetur på 5 km, som gik langs diget på stranden ved Vesterhave, og retur langs med Søfrontens bådebro. Efterfølgende  var der udlagt 25 km cykeltur, hvor ruten gik mod Næstved og retur. Efter cykelturen skulle løbeturen på 5 km igen gennemføres, inden man kunne passere målstregen.

Karrebæksminde Triatlon er efter kun 1 år blevet en kæmpe succes, der er til løbet i år tilmeldt 1032 deltagere, næsten tre gange så mange som sidste år, og der har i længere tid været lukket for flere tilmeldinger. På grund af de mange deltagere bliver der i år 3 heat, inddelt efter ens forventede sluttid. 1. heat vil derfor have deltagere som er meget rutinerede, og hvor alle på både dame og herresiden, har en mulighed for at kæmpe om sejren. Pengepræmierne på kr. 7.500 til vinderen, toeren får kr. 5.000 og tredjepræmien er kr. 2.500. På tværs af alle heat, vil der også blive kåret vindere i de respektive alderskategorier for både mænd og kvinder.

Heat 2 og 3 er for nybegyndere og knap så rutinerede atleter. Alle heat skal ud på 950 m svømning, 45 km cykling og 10.5 km løb.

Tekst og fotos: Preben Madsen/ Media Næstved/ sendt til Dit Næstved

 

IMG_5894[1]

IMG_5899[1]

IMG_5905[1]

IMG_5908[1]

IMG_5910[1]

IMG_5912[1]

IMG_5918[1]

IMG_5922[1]

IMG_5926[1]

IMG_5928[1]

IMG_5932[1]

IMG_5936[1]

IMG_5942[1]

IMG_5946[1]