Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet 2016-04-20 til 2016-04-27.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-naestved.dk

SPRITBILISTER

Torsdag aften klokken 20.50 standsede politiet en 22-årig mand fra Faxe, da han kom kørende i bil ad Ny Næstvedvej i Rønnede selv om han havde en promille over det tilladte.

En 34-årig mand med ukendt adresse blev lørdag klokken 14.05 stoppet af politiet, da han kom kørende i bil ad Karrebækvej i Næstved med en promille en hel del over det tilladte.

Tidlig søndag morgen klokken 4.19 blev en 43-årig mand fra Næstved standset af politiet, da han kom kørende i bil ad Vadestedet i Næstved. Han blev alkometertestet til over det tilladte.

HÆNDELSER

FUGLEBJERG: Tre unge mænd sigtet for at have stjålet en Hyundai

I løbet af natten til mandag blev en Hyundai stjålet fra en adresse i Fuglebjerg. Bilen blev efterlyst i politiets systemer, og i nat kort efter klokken 3 lagde en politipatrulje mærke til en Hyundai, der holdt på Stop 39 ved Slagelse, og som til forveksling lignede den stjålne bil. Et nærmere tjek bekræftede dette. I bilen sad der tre unge mænd på 17, 17 og 19 år fra hhv. Fuglebjerg, Skælskør og Slagelse. De blev alle anholdt og sigtet for biltyveri.

NÆSTVED: Tre unge fyre sigtet efter våbenloven

Mandag klokken 15.43 fik politiet en anmeldelse om, at der var nogle unge mennesker i et venteskur på spor 4 på banegården i Næstved, og at de sad og røg – muligvis hash. Da betjentene kort efter ankom til stedet, var der to piger på 15 og 16 år og tre fyre på 16-17 år i skuret. Der blev ikke fundet ulovlige stoffer, men den ene 17-årige fyr, der var fra Maribo, havde et knojern, den anden, som er fra Nørre Alslev, havde en peberspray, og den 16-årige, som er fra Næstved, havde en kniv med et blad på 7,8 cm. De blev alle tre sigtet for overtrædelse af våbenloven, og deres forældre og de sociale myndigheder er underrettet om sagen.

TAPPERNØJE: Spritbilist punkterede

En 23-årig mand fra Haslev var mandag aften omkring klokken 21 på vej nordpå ad Sydmotorvejen. Ved Tappernøje punkterede det ene fordæk, og den 23-årige mistede herredømmet over bilen, som havnede i autoværnet. Da politiet ankom til stedet, viste det sig, at den 23-årige havde en promille, der var lidt højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

FUGLEBJERG: 17-årig sigtet for biltyveri

En BMW blev natten til lørdag stjålet fra en adresse i Fuglebjerg. Lørdag eftermiddag ringede et vidne til politiet, og fortalte, at hun havde set en ung mand køre rundt i Skælskør med den stjålne bil. Politiet fandt derfor lidt senere på aftenen frem til den stjålne bil og den unge mand, der er 17 år og fra Fuglebjerg. Han blev sigtet for biltyveri og for at køre bil uden kørekort.

NÆSTVED: Tre mænd anholdt i Ramsherred

Stemningen var tilsyneladende lidt vel høj natten til fredag i Ramsherred i Næstved, hvor tre mænd kort efter hinanden blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen. Klokken 1.35 talte en 19-årig mand fra Næstved temmelig grimt til to patruljerende betjente. Klokken 1.49 var der en 69-årig mand fra Næstved, der havde set sig gal på patruljevognen, som fik et ordentlig slag. Og igen klokken 1.50 blandende en 16-årig temmelig beruset dreng fra Fensmark sig i politiets arbejde og ville ikke forlade stedet, da han blev bedt om det. De blev alle tre anholdt og taget med på politistationen, hvor de fik lov at hvile ud til næste morgen.

NÆSTVED: Stødte frontalt sammen på Indre Vordingborgvej

To biler stødte tirsdag klokken 18.03 sammen på Indre Vordingborgvej i Næstved. En Hyundai med en 28-årige mand fra Næstved ved rattet foretog en overhaling, men overså en modkørende Skoda, som han stødte frontalt ind i. Det resulterede i, at Skodaen blev skubbet ind i en parkeret Kia. Det var en 44-årig kvinde, der kørte i Skodaen, og hun havde sin datter med i bilen. Indre Vordingborgvej var afspærret i en times tid, mens der blev ryddet op efter uheldet. De implicerede parter blev kørt til sygehuset i Slagelse til et tjek, men umiddelbart var ingen kommet noget alvorligt til.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Næstved Spjellerupvej Landejendom Fredag klokken 23.00 – Mandag klokken 10.00 To kufferter med droner af mærket Typhoon og to vildt-kamera
Fuglebjerg Dalsgårdsvej Hus Lørdag klokken 03.05
Herlufmagle Suså Landevej Hus Lørdag klokken 15.00 – søndag klokken 07.00 Sort bærbarcomputer af mærket Acer, solbriller af mærket Ray-Ban og to flasker spiritus
Næstved Rønnevej Hus Tirsdag klokken 6.30 – Onsdag klokken 6.30 Computer af mærket Packard Bell, spejlreflekskamera af mærket Canon og kontanter

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Næstved Flere steder Søndag klokken 03.00 – 04.30 Målrettet færdselskontrol: 7 køretøjer kontrolleret, tre personer gav udslag på alkohol, men under den tilladte grænse.
Sandved Langgade Søndag klokken 11.10 – 11.50 Bestilt færdselskontrol: 60 køretøjer kontrolleret, to fik et klip i kørekortet.

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Tappernøje Hovedvejen Torsdag klokken 13.05 – 17.10 ATK 503 4 50 km/t 65 km/t
Næstved Skyttemarksvej Klokken 13.23-18.24 ATK 784 17 50 km/t Et klip