SOS Børnebyernes frivillige i Næstved mangler indsamlere
På Mors dag samler SOS Børnebyernes frivillige i Næstved ind for at give forældreløse og udsatte børn, der ikke har nogen til at tage sig af dem, et nyt og kærligt hjem. Men der er brug for flere indsamlere.
På Mors dag den 8. maj går SOS Børnebyernes Næstved gruppe igen på gaden, for at kunne give flere børn et kærligt hjem og en tryg opvækst i SOS Børnebyerne.
I Næstved mangler der indsamlere her en måned før landsindsamlingen. Det får nu gruppens formand, Inge Nielsen til at opfordre alle i Næstved til at bruge et par timer på den gode sag.
”Vi mangler simpelthen indsamlere til at gå rundt og stemme dørklokker her i Næstved den 8. maj. Vi bliver altid modtaget med et smil, når næstvederne ser, at vi samler penge ind til SOS Børnebyerne, og der kommer mange gode penge i indsamlingsbøtterne. Det nytter at støtte og pengene går til at sikre, at forældreløse børn verden over får et hjem med en mor og søskende i en SOS Børneby. Så vi opfordrer næstvederne til at melde sig til at bruge et par timer på Mors Dag til at samle ind – meld dig helst allerede i dag,” siger Inge Nielsen.
Hjælp til verdens mest udsatte børn.