Gandhi går bort – Fuhlen flyver til Næstved

Komikeren Christian Fuglendorff og hans makker David Mandel har offentliggjort, at denne uge er den sidste de laver P3-radioprogrammet ”Gandhi”. De mange trofaste lyttere skal fremover undvære de populære stemmer, men i Næstved kan behovet for absurde og sjove betragtninger på livet, stilles når Fuhlendorff optræder på Grønnegades Kaserne Kulturcenter med hans oneman-show den 29. april.

Reaktionerne har været voldsomme, og en decideret kom-ud-med-det-telefonsvarer har modtaget de chokerede lytteres mange klagesange. Men beslutningen er uigenkaldelig. Efter flere år med missionen om at gøre verden til et bedre sted, gjorde de status; Nej, verden blev ikke et bedre sted – og det var nok ligesom da de begyndte at holde med landsholdet i fodbold – så begyndte de at tabe deres kampe. Derfor konkluderede de to at det bedste de kunne gøre var at stoppe her, for det hele var gået i en helt forkert retning.

763ba4_2016fuhlendorff_h_j[1]

Med smil på læben, de tos evindelige sarkasme og langt ude refleksioner, slog de benene væk under de mange trofaste lyttere.

Fuhlen lander i Næstved

Komikeren der blandt kolleger er bedre kendt som ”Fuhlen” går dog ikke i et karrieremæssigt flyverskjul, men er i stedet i fuld gang med at turnere med one man-showet ”Det er ligegyldigt hva’ andre tænker, ikk’?”.

Den 29. april rammer Fuhlendorff Sydsjællands største kulturcenter hvor han er klar til at indvilge publikum i hans privatliv og i samfundets øjne ”forbudte” spørgsmål såsom ”Hvorfor må jeg ikke slå mit barn?”, og ”Er konen stadigvæk gammel(hint, ja!)”, og udfordrer samtidig grænserne for genren ved at spørge ”Er sang og musik stand up”.

Christian Fuhlendorffs mange fans har en stand up-oplevelse, og Fuhlendorff-fix ud over det sædvanlige i vente, og billetter til showet den 29. april i Næstved findes på Grønnegades Kaserne Kulturcenter, fra billetkontoret og kan reserveres på tlf. 5588 3950.