Major Michael Mentz gæster Grønnesgades Kaserne Kulturcenter den 30. marts kl. 19.00
Tidligere kongelig staldmester, major Michael Mentz, vender tilbage til Grønnegades Kaserne, Kulturcenter.
Den 30. marts står han på scenen i Ny Ridehus, klar til at fortælle om hans spændende tid ved Gardehusarregimentet.
På Majorens morsomme og levende måde får vi at høre, om de 26 år han var chef for Gardehusarregimentets hesteeskadron. Der venter alle en hyggelig aften i selskab med Gardehusarernes tidligere frontfigur, og ud over hans egen tid på stedet, hvor han i 1962 startede som sergentelev, vil Michael Mentz fortælle Gardehusarregimentets spændende historie. I baren sælges det lokale bryghus Kongebrygs nyeste øl; Husar Bock – selvfølgelig med Mentz på etiketten.
Øllen er produceret for Soldaterjobs.dk, som udover at være udbyder af foredragene med Michael Mentz, har til formål at skabe nye meningsfyldte jobs og karrieremuligheder for soldater hjemvendt fra tjeneste i udlandet.
Så har du lyst til at høre gode historier og sjove anekdoter fra en spændende karriere ved det danske forsvar, eller har du og dine rekrutvenner brug for en ølpause fra hverdagen bør betænkningstiden være kort; Ryk ud – og find jeres billetter på billetkontoret, eller reserver på 5588 3950.