Påsketur i soldatens fodspor
Kunne du tænke dig at vide mere om kasernen i Næstveds bymidte? Stedet hvor de Blå Husarer blev filmet og hvor mange unge mænd har sprunget rekrut. Så tag påskegæsterne med til Grønnegades Kaserne Kulturcenter i påsken, og oplev ”Det Historiske Hjørne”, hvor du kan læse mere om kasernens fortid.
Solen begynder stille og roligt at titte frem og fuglenes sang forudsiger forårets kommen og varmere dage. Påsken er en oplagt tid til at tage på tur og opleve sit lokalområde. En af mulighed i Næstved er ”Det Historiske Hjørne” på Grønnegades Kaserne Kulturcenter, hvor man kan læse og opleve et stykke autentisk historie fra da området stadig fungerede som kaserne. Der er mulighed for at sidde og se filmen ”Hurtig Udrykning” med Dragoner i fuld udblæsning, og læse mere om kasernens historie ved at dykke ned i ”Det Historiske Hjørne”.
Har du spist dig mæt i påskemad, og gerne vil lave plads til mere, så Grønnegades Kaserne Kulturcenter oplagt at tage til. Det er også en god ide at besøge www.gkkultur.dk inden da, og få en god historie med på vejen, fra det nye online ”Det Historiske Hjørne”. Her kan du f.eks. høre om Dragonen Aksel Nielsen der var rekrut på kasernen i 1904, og læse om hans oplevelser på kasernen og om hvordan forholdene var. Du kan også vælge at læse om Svend Holst der var fodsoldat i byen, og brugte meget af sin tid på kasernen. Hans historier er af den gemytlige slags om hans tid som soldat, og indeholder mange narrestreger.
Er påskevejret til det og interessen for lokalhistorie stor, så besøg ”Det Historiske Hjørne” på Grønnegades Kaserne kulturcenter. Det er altid gratis at kigge ind.
Åbningstiderne er: Mandag til onsdag kl. 10-15, Skærtorsdag og langfredag kl. 10-17 og Påske lørdag og Påskedag kl. 12-17.