SOS Børnebyerne inviterer igen til påskemarked i Sct. Jørgens Park
’Kunderne og de handlende i Sct. Jørgens Park plejer at tage rigtig godt imod os, når vi holder påskemarked i centret’, siger Inge Nielsen, som er formand for SOS Børnebyerne i Næstved.
’Vi samler ind til forældreløse og udsatte børn i Laos og Cambodja. Der er stort behov for at hjælpe børnene i netop de 2 lande. I Cambodja må mere end hvert tredje barn arbejde for at overleve, og i Laos får hvert fjerde barn ikke nok at spise’, fortsætter Inge Nielsen.
Påskemarkedet finder sted fredag den 18. marts kl. 10-16 ud for apoteket i indkøbscentret, hvor der både vil være tombola og salg af påskeartikler.
SOS Børnebyerne arbejder i 134 lande for at støtte familier og hjælpe udsatte børn, så de kan vokse op i et kærligt hjem. I en SOS-børneby får forældreløse og udsatte børn en SOS-familie, hvor den voksne omsorgspersons kærlighed er omdrejningspunktet. Der er i dag 40.000 danske fadderskaber i SOS Børnebyerne. Det koster 225 kr. om måneden at være fadder for et barn. Læs mere på www.sosbørnebyerne.dk