Debataften med Erik Valeur på Næstved Bibliotek tirsdag den 19/1 kl. 19.00 – 21.00

Filosof og debattør Peter Johannes Schjødt som fast ordstyrer. Første arrangement er med journalist og forfatter Erik Valeur, som stiller spørgsmålet: Trænger demokratiet til et serviceeftersyn?

Han har været tilknyttet de største danske medier og var i en længere årrække medarbejder ved DR Dokumentar. To gange har Erik Valeur modtaget Cavlingprisen, dansk journalistiks fornemmeste pris.

Tænksomme Tirsdage er Næstved Biblioteks nye række af debatmøder om aktuelle tendenser i samfundet. Fire tirsdage i løbet af foråret sættes der fokus på etik, moral, magt, ansvar og det gode samfund, når en oplægsholder sætter gang i en debat.

Erik Valeur lægger op til debat om forholdet mellem den politiske magt og demokratiet, når der tages hul på en ny debatrække.

Næste debatarrangement er den 16. februar.

https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=53b073989d178557_erik_valeur[1]