Start december måned med den sjove og eventyrlige juleforestilling Nissemor og Kanelia i julenød lørdag d. 5. december kl. 15.00 -16.00 på Rønnebæksholm.

nissemorSkynd dig at købe billetter til den eftertragtede juleforestilling på Rønnebæksholm, som igen i år er utrolig populær. Der er kun få billetter tilbage, så saml familien og inviter bedsteforældrene med til en hyggelig og sjov dag i julehyggens tegn. Forestillingen er målrettet de yngste mellem 3-7 år.

Juleteater med Nissemor og Kanelia
Nissemor og Kanelia er kommet på besøg for at ønske glædelig jul og synge julesange, da Julemanden pludselig ringer til Nissemors telefon. Han fortæller, at alle nisserne på legetøjsværkstedet er gået i stå som ved et trylleslag. Det er den drilagtige julenøds-fortryllelse, der har forhekset alle nisserne. Julen må aflyses, og der bliver ingen julegaver i år.

Julemanden låser sig inde i knirkerummet af ked-af-det-hed, og Nissemor og Kanelia må i aktion. Nissemor ved, at der findes en kur mod julenøden, men hun kan ikke rigtig huske den, så der er brug for hjælp!

Glögg og julehygge
Nissemor og Kanelia i julenød er en spændende, finurlig og sjov juleforestilling, som er fyldt med grin, iørefaldende sange og julehygge.

ronnebaksholmEfter forestillingen kan man købe saftevand, glögg og æbleskiver. Billetten giver også adgang til kunstudstillingen Abstrakte Kvinder i hovedbygningen, hvor det også er muligt at spise frokost eller købe en kop kaffe og kage i caféen inden forestillingen.

Billetter kan snarest købes på www.sj-billetten.dk eller Grønnegades Kaserne Kulturcenter, Grønnegade 10, 4700 Næstved.
Billetpris inkl. gebyr: 40 kr. for børn og 60 kr. for voksne.
Evt. resterende billetter sælges ved indgangen.
Dørene åbnes til Herskabsstalden kl. 14.30.