Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet 2015-10-12 til 2015-10-20.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.
SPRITBILISTER
På Rampen i Næstved standsede en patrulje søndag kl. 5.25 en bil. Føreren af bilen – en 19-årig mand fra Tybjerglille Bakker – blev alkometertestet, og da testen viste positivt resultat, blev han anholdt og sigtet for spirituskørsel.
HÆNDELSER
HERLUFMAGLE: Stak af efter at have påkørt en anden bil
Fredag klokken 19.48 påkørte en bil under overhaling på Suså Landevej hen over spærrefladerne en bil med syv polske statsborgere i bagi. Ved påkørslen pådrog to passagerer – en 26-årig kvinde og en 19-årig mand – på den bagerste sæderække sig skader, og de måtte køres i ambulance til skadestuen i Slagelse. Føreren af den bil, som var skyld i uheldet, flygtede fra stedet til fods, men en tilkaldt bilinspektør kunne se, at føreren ikke havde anvendt sikkerhedssele for forruden var knust indefra. Betjentene sikrede sig en prøve af blodet fra airbag’en, mens hunde afsøgte området omkring uheldsstedet for at finde flugtbilisten. Andre betjente kørte til bilejerens bopæl, dog foreløbigt uden resultat.
NÆSTVED: Butiksindehaver fangede butikstyv
Mandag kl. 14.47 så en 31-årig mand fra sit vindue, at en mand tog to bh’er og fire par trusser fra et stativ udenfor undertøjsforretningen Fleur overfor hans egen butik i Kindhestegade. Han løb resolut ned gennem butikken, hvor han fik en af sine egne butiksansatte med sig. Ved Irma lykkedes det ham at få fat i tyven, som imidlertid satte sig voldsomt til modværge, og først da den kvindelige butiksansatte kom til stedet, lykkedes det dem i fællesskab at få fastholdt tyven indtil politiet ankom. Politiet kunne konstatere, at der var tale om en 39-årig mand fra Vrangstrup, som blev anholdt og sigtet for forholdet.
NÆSTVED: Forsøgte at køre fra politiet i påvirket tilstand
Fredag klokken 17.06 ønskede en politipatrulje rutinemæssigt at kontrollere en bil, som kørte på Østergade i Næstved. Føreren af bilen syntes imidlertid ikke, at han havde lyst til at bruge sin tid på at tale med betjentene, og han satte derfor farten gevaldigt op, og patruljebilen kom på arbejde, da den skulle følge efter bilen med høj fart gennem Næstveds gader og vejene omkring Næstved, hvor hastigheden flere gange var et pænt stykke over de 100 km/t. På Rådmandshaven opgav føreren af bilen imidlertid, og han blev siddende i bilen, da betjentene kom hen til ham, mens en mandlig passager tog benene på nakken og spurtede af sted med en betjent efter sig. Passageren forsøgte at gemme sig i et buskads, men betjenten opdagede ham og anholdt ham, hvilket han ikke var interesseret i, så betjenten måtte bruge peberspray for at berolige ham. Føreren af bilen – en 21-årig mand fra Næstved – blev narkometertestet, og det var nok derfor han forsøgte at køre fra politiet, for testen var positiv, og han blev anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Dertil kommer et par færdselsforseelser samt en sigtelse for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, idet betjentene fandt et halvt gram hash i bilen. Hans passager – en 20-årig mand fra Næstved – blev sigtet for ikke at efterkomme politiets anvisninger.
NÆSTVED: Taxakunde slog chauffør
Det var formentlig uenighed om betalingen for en taxatur, der gjorde, at en 19-årig mand fra Lundby natten til søndag gav en taxachauffør en knytnæve i ansigtet. Det skete på Østre Ringvej i Næstved klokken 1.02, og den 19-årige blev anholdt og sigtet for vold. Den 19-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen søndag klokken 11.43. Chaufføren, en 43-årig mand fra Næstved, kom ikke umiddelbart noget til ved slaget, bortset fra overraskelsen.
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
---|---|---|---|---|
Næstved | Ingemansvej | Hus | Onsdag kl. 10 – lørdag kl. 11 | Vides endnu ikke |
Næstved | Chr. Winthers Vej | Hus | Fredag kl. 9 – lørdag kl. 11.45 | Umiddelbart intet |
Næstved | Ringstedgade | Hus | Lørdag kl. 17 – søndag kl. 1.25 | Mobiltlf. og ur |
Næstved | Sjællandsvej | Hus | Onsdag kl. 0.01 – søndag kl. 10.30 | Kontanter og smykker |
Næstved | Chr. Winthers Vej | Hus | Fredag kl. 11.30 – søndag kl. 17.15 | Vides endnu ikke |
Næstved | Østre Ringvej | Hus | Fredag kl. 10 – søndag kl. 20.20 | Smykker, bærbar pc og iPad |
Næstved | Ringstedgade | Hus | Lørdag kl. 11 – søndag kl. 21.45 | Carbon racercykel, iPad Air, laptop og ur |
Næstved | Nellikevej | Hus | Tirsdag klokken 17 – torsdagk lokken 20.30 | Smykker, møntsamling og to tablets |
Næstved | Kildevænget | Hus | Mandag klokken 23.20 | To bærbare pc’er af mærket Acer og Lenovo, en Samsung mobiltelefon og det Mastercard |
Fuglebjerg | Dyres Kvarter | Hus | Fredag kl. 10 – søndag kl. 12 | Smykker |
Næstved | Abrikosvej | Hus | Torsdag kl. 17 – 23.15 | Smykker |
Næstved | Abrikosvej | Hus | Onsdag kl. 12.30 – fredag kl. 12.30 | Sølvtøj |
Næstved | Odensevej | Hus | Fredag kl. 16.30 – lørdag kl. 12.30 | Bærbar pc og større kontantbeløb |
Næstved | Karrebækvej | Hus | Torsdag kl. 21 – lørdag kl. 15.15 | Vides endnu ikke |
Næstved | Alfehøjen | Hus | Lørdag kl. 20.10 | Smykker |
Næstved | Chr. Winthers Vej | Hus | Lørdag kl. 18.15 – 21.15 | Umiddelbart intet |
Næstved | Ferskenvej | Hus | Lørdag kl. 23.20 | Kontanter, smykker og bærbar pc |
Næstved | Wesselsvej | Hus | Lørdag kl. 17.45 – søndag kl. 3 | Sølvtøj og et mindre kontantbeløb |
Næstved | Alfehøjen | Hus | Søndag kl. 0.01 | Endnu uvist |
By | Vej | Tid | Type | Kontrol- lerede |
Fart- bilister |
Tilladt | Hurtigste | Klip |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Fensmark | Landevejen | Fredag kl. 9.58 – 10.-40 | ATK | 275 | 7 | 60 | 75 | – |
Næstved | Havnegade | Fredag kl. 11.54 – 13.38 | ATK | 890 | 19 | 50 | 91 | 2 og 1 betinget frakendelse |
Næstved | Skyttemarksvej | Lørdag kl. 12.10 – 14.06 | ATK | 275 | 11 | 50 | 66 | – |
Næstved | Slagelsevej | Søndag kl. 9.15 – 14.17 | ATK | 1120 | 347 | 50 | 85 | 56 og 1 betinget frakendelse |
Næstved | Sorøvej, Ganges Bro | Klokken 7.28-10.03 | ATK | 297 | 66 | 60 km/t | 100 km/t | 13 klip og tre betingede frakendelser |
Næstved | Herlufsholm Alle | Klokken 12.39-13.40 | ATK | 206 | 6 | 50 km/t | 64 km/t | – |
Næstved | Slagelsevej | Klokken 10.15-11.23 | ATK | 255 | 68 | 50 km/t | 81 km/t | 4 klip |
Næstved | Skyttemarksvej | Kl. 12.41 – 14.28 | ATK | 160 | 27 | 50 | 76 | 4 |
Næstved | Vordingborgvej | Fredag kl. 14.56 – 17.03 | ATK | – | 2 | 80 | 105 | – |
Sandved | Skælskør Landevej | Fredag kl. 12.11 – 13.55 | ATK | – | 1 | 80 | 92 | – |