Du kan nu være med i konkurrencen om at blive covergirl model på Vi Unge. Det sker lørdag den 7. marts 2015 i Næstved Stor-Center.
På denne dag kan du blive stylet og få taget billeder af en professionel fotograf. I samme forbindelse kan du tilmelde dig konkurrencen om at blive Vi Unges nye Covergirl. Der vil blive spillet fed musik af DJ Lynx, mens du poserer på den pink løber med Vi Unges pressevæg som baggrund. Derudover vil Vi Unge uddele lækre goodiebags.
Vinderen af Vi Unges Covergirl konkurrence kommer ikke blot på forsiden af Vi Unge nr. 9, der udkommer den 4. juni 2015. Hun vinder også en modelkontrakt hos Glitter.
Øv dig i dit bedste smil, og se om du kan vinde den fede konkurrence.