Solens stråler kaster lys over Næstved City fredag den 2. juli, hvor byens butikker har åbent helt til kl. 22!
Axeltorv
Kl. 17.00 – 20.00: Livemusik på Underhuset – Kim Schwartz trio
Kim Schwartz og Det gode skib TRUBADUREN har siden 2017 sejlet rundt i DK og spredt humør, varme, hygge og gode sange til danske folk på havnekajer, græsplæner, små og store spillesteder. Nu gæster de Axeltorv ved Underhuset, hvor der er garanti for underholdning.
Sct. Mortens Kirkeplads
Kl. 18.00 – 21.30: Musik med Bjarne K
Ved caféerne for enden af torvestræde, vil der være hyggelig livemusik fra Bjarne K. Nyd din aftensmad til skønne toner fra Bjarne K, der med stor indlevelse skaber den rette stemning, med både covers og egne sange.
Hjultorv
Kl. 16.00 – 21.00: Grillhygge hos Madtrylleriet
Madtrylleriet står klar til at grille lækre pulled pork burgere, frankfurtere m. Kold kartoffelsalat, slushice og fadøl.
Ringstedgade v. Springvandet
Kl. 18.30 – 19.00: Opvisning fra TeamGym
Oplev nogle af Danmarks dygtigste gymnaster, når TeamGym-holdet fra Lille Næstved Idrætsforening optræder med flotte spring og rytmeserier. Holdet er repræsenteret i Danmarks bedste række Ligaen og består i alt af ca. 50 konkurrencegymnaster i alderen 6-16 år. Så der bliver fart på!
Kvægtorvet
Kl. 12.00: Officiel indvielse af Dråben
Næstved Kommune indvier Krægtorvets nye plads Dråben med taler & underholdning.