Café Oliver 
Jernbanegade 2
4700 Næstved
55 77 88 81
info@cafeoliver.dk

Følg Café Oliver på Facebook og Instagram

Byens bedste café
Café Oliver er byens ældste café og i nyere tid også den bedste. I 2019 og 2020 blev cafeen nemlig kåret som Byens Bedste. Også i 2021 kunne indehaver Süleyman Yücel glad og stolt modtage prisen for både Byens Bedste udeområde, bedste café og bedste medarbejder. Det var samme år han bragede ind i Næstved byråd for partiet Venstre med 364 personlige stemmer.

Gæsterne er altid velkomne til at tage fat i Süleyman for en snak om politik, eller de ting som kan gøres bedre. Som det også fremgår af cafeens hjemmeside modtages både ris og ros med taknemmelighed. 

”Vi lægger vægt på, at man hygger sig på Café Oliver. God mad, god service og hyggelige omgivelser,” fortæller Süleyman, der også er flittig fodbolddommer. Derfor er det også en sund og energigivende menu, du kan finde i cafeen, der ligger i hjertet af Næstved, få meter fra Skt. Mortens Kirke. 

En god start på dagen
Uanset hvornår på dagen du besøger byen, kan du få et energigivende måltid i Café Oliver, der siger godmorgen med en solid brunch. Spejlæg, røræg, bacon, skinke, ost, pølser, marmelade, frugt, pandekage, mix salat, yoghurt med müsli, brød og kartoffelbåde. Vælg mellem juice, kaffe eller te. Så er der lagt i depotet til en aktiv dag!

I weekenden mellem klokken 10 og 14 rydder cafeen hele programmet for at servere den skønneste brunchbuffet, hvor selv drikkevarerne er gjort klar til jer. Det kan stærkt anbefales at bestille bord!

På menuen er også sandwich, burgere og diverse snacks, altid med grønt tilbehør, hvis du da ikke foretrækker én af Café Olivers sprøde salater. De har også mange veganske retter.

Til den søde tand har cafeen altid flere slags kager på menuen. Det er også her, du kan bestille iskaffe, chai latte eller andre former for kolde og varme drikke.

Hold din fest hos Café Oliver
Besøger du Næstved tit, kender du helt sikkert cafeen, men måske ved du ikke, at du her også kan bestille mad ud af huset? Det er muligt at ringe og bestille mad, som vil være klar til afhentning på det aftalte tidspunkt. Skal det være nemt og lækkert mad, så ring til Café Oliver og få 15% rabat på takeaway.

Café Oliver hjælper også gerne med planlægningen af din fest eller event. Kontakt dem for et menuforslag, som passer til dine ønsker. Cafeens kompetente køkken leverer gerne den store buffet til receptionen, jubilæet eller brylluppet.

Det kan anbefales at synes godt om Café Oliver på Facebook, hvis du vil følge med i mulighederne og den sæsonaktuelle menu.

Cafe Oliver – Forvent lidt mere

 

sølvpartner