Rønnebæksholm er stolte af at annoncere de deltagende kunstnere, kuratorer og samarbejdspartnere i det prisvindende udstillingsprojekt Soil.Sickness.Society, som åbner på Rønnebæksholm 23. juni –31. oktober 2021.
Udstillingsprojektet udforsker ubalancer i forholdet mellem jord, menneske og samfund og griber fat i et højaktuelt emne om, hvordan samfundets fokus på vækst sætter jorden og det nutidige menneske under massivt pres og skaber ubalance i sundhed og samfund.
• Vinder af Bikubenfondens Udstillingspris Vision 2020
• Et nyskabende udstillingsprojekt med tværæstetiske og tværgående samarbejder, kollektive manifestationer og forgrenede lokationer, der undersøger relationen mellem jord, menneske og samfund.
• Med en udstilling i kunsthallen, der forgrener sig til park, sygehus og psykiatrisk hospital kurateret af Maria Kjær Themsen i samarbejde med Rønnebæksholm.
• I samarbejde med Næstved Sygehus, Oringe Psykiatriske Hospital, Marjatta, og Birgit Bundesen, Overlæge, Foreningen Kunst og Mental Sundhed.
• Havekunstprogram kurateret af Laboratoriet for Æstetik og Økologi ved Ida Bencke.
• En kommissioneret performanceudstilling i Rønnebæksholms 1000 kvm store lade, kurateret af Charlotte Sprogøe.
Du kan deltage i åbningen af Soil.Sickness.Society til Rønnebæksholms årlige Sankthans-arrangement d. 23. juni i 2021. Mere info følger i nyhedsbrevet, hjemmeside og på sociale medier.