Tirsdag den 27. oktober kl. 19.00-ca. 21.30 mødes pladelytteklubben på Lille Scene på Næstved Bibliotek for at fejre Spil Dansk Ugen. Tag et par af dine gamle plader med og fortæl, hvad de betyder for dig, inden du afspiller dem på bibliotekets pladespiller. Temaet denne aften er folk, viser og ballader, naturligvis på dansk.
Der er ikke noget så dejligt som at lytte til musik – og er det plader fra ungdommen er det ofte noget helt særligt, som vækker minderne frem. Pladelytteklubben, Find dine gamle plader frem, har gennem flere år mødtes på Næstved Bibliotek for at spille plader for hinanden. I Spil Dansk Ugen mødes pladelyttekluben for at spille dansk musik. Og nye deltagere er meget velkomne. Emnerne skifter fra mødegang til mødegang. Og denne gang er det, som nævnt, danske kunstnere indenfor folk- og visetraditioen.
Måske er man nysgerrig efter at se og høre, hvad de laver på vores pladeaftener. Man er også velkommen til selv at deltage. Og har man ikke gemt de gamle plader eller CD’er, kan man måske finde musikken i bibliotekets omfattende samling af LP’er og CD’er.
Danske skiver på pladespilleren
Kom til en hyggelig aften, hvor der lægges danske skiver indenfor folk-/visetraditionen på pladespilleren og man taler om musikken og de minder, der er forbundet med den.
De overholder naturligvis alle forskrifter i forhold til Corona med afstand og afspritning og begrænset deltagerantal.
Arrangementet er gratis, men der betales 20 kr. til kaffe/te og kage.
Tilmelding til Vibeke Sølling på: visje@naestved.dk
Arrangementet er en del af Næstved Kommunes fejring af dansk musik i uge 44 – den nationale Spil Dansk Uge. Se mere på: naesbib.dk