Næstved Cityforening, Mærk Næstved, Næstved Erhverv, Sjællandske Medier og Ugeavisen Næstved afholder igen i år konkurrencen Byens Bedste, som hylder det lokale erhvervsliv og de ildsjæle, der gør Næstved til en helt unik handelsby. I 2019 blev Byens Bedste afholdt for første gang og med kæmpe succes. I år ser konkurrencen anderledes ud grundet COVID-19, men pandemien sætter ikke en stopper for fejringen af byens stærke sammenhold og udvikling.
Det er kunderne, turisterne og alle andre, der bruger byen, som gennem deres stemmer afgør, hvem der vinder priserne. Konkurrencen løber hen over efteråret, og der kan allerede nu indstilles kandidater i 15 forskellige kategorier.
Afstemningen foregår online på næstvedcity.dk
“Byens Bedste er med til at slå fast, at Næstved er en by i udvikling, og vi bliver ved med at øge fokus på de forretningsdrivende, der yder en god indsats for byen”, fortæller Daniel Lillerøi, Citychef i Næstved Cityforening.
Særligt for 2020
I år er konkurrencens kategorier ændret, og der er blevet tilføjet 4 nye kategorier: Byens bedste Specialbutik, Byens Bedste Velvære for krop & sjæl, Byens Bedste Ejendomsmægler og Byens Bedste Medarbejder.
“De nye kategorier er blevet tilføjet, fordi konkurrencen skal favne endnu mere af byen. Vi har fået feedback fra sidste års konkurrence, hvor der især var et ønske fra de forretningsdrivende om, at kategorierne Velvære for krop & sjæl samt Specialbutik kom med. Ligeledes har vi valgt at tage Ejendomsmæglere med i år, fordi de er med til at gøre god reklame for byen og aktivt deltager i byens udvikling”, uddyber Daniel Lillerøi.
COVID-19 gør, at det store gallashow i november desværre ikke kan afholdes. Derfor vil vinderne af konkurrencen blive overrasket i deres forretninger, hvor de også får deres priser. Alle vindere bliver offentliggjort på næstvedcity.dk, og man kan også blive opdateret i konkurrencens forløb på Cityforeningens sociale medier.
Tidsplan for Byens Bedste 2020
24/9-18/10: Nomineringsfasen, hvor kandidater kan indstilles
19/10-22/10: Juryen udvælger blandt de indstillede 5 nominerede til hver kategori
23/10-15/11: Afstemningsfasen, hvor der stemmes på favoritten blandt de nominerede
Kategorier i Byens Bedste 2020 (bemærk 4 nye kategorier)
Byens Bedste Butik
Byens Bedste Specialbutik (Ny kategori)
Byens Bedste Café
Byens Bedste Restaurant
Byens Bedste Optiker
Byens Bedste Frisørsalon
Byens Bedste Velvære for krop & sjæl (Ny kategori)
Byens Bedste Pengeinstitut
Byens Bedste Ejendomsmægler (Ny kategori)
Byens Bedste Shoppested til ham
Byens Bedste Shoppested til hende
Byens Bedste Medarbejder (Ny kategori)
Byens Bedste Gå-i-byen-sted
Byens Bedste Udeområde
Byens Bedste Oplevelse