…men ikke for at demonstrere – og så alligevel: for at få demonstreret, hvordan man skal reagere i trafikken og særligt, hvordan andre reagerer i trafikken. Den store trafikdag for alle kommunens 9. klasser finder sted torsdag den 10. september – og i den forbindelse spærres Havnevej mellem klokken 9.05 og 9.15, mens eleverne går over til trafikeventen foran Bio på Havnen.
Det er tredje år i træk, at trafikeventen finder sted. Sidste år deltog Lucas Andersen fra Møllebakkeskolen og han fortæller: ”Jeg syntes, det er et super godt initiativ, og en god måde at komme ud med budskabet ved brug af tilskadekomne fra trafikuheld, men også knallertulykken kan man relatere sig til, fordi mange bliver fristet til at tune deres knallerter. Bum!”
På årets trafikevent bliver Bredstrædeparkeringen rammen for et færdselsuheld, hvor en knallert bliver kvast af en højresvingende bil og redningsberedskabet forsøger at rede den forulykkede.
En paramediciner fortæller om beredskabets opgaver, og hvordan den forulykkede bliver behandlet. I Bio følger de unge politiets fortællinger og møder ofre med personlige erfaringer, der har fået vendt op og ned på deres liv. Der ud over inviteres de unge at diskutere deres oplevelser i trafikken – fordi man ved, at flere af eleverne i hver klasse her personlige erfaringer med trafikuheld.
På Bios parkeringsplads er der et utal af oplevelser – eleverne kan køre CO2 frit på cykel, lære hvordan man lapper cykel, og hvad der er det bedste cykeludstyr. De kan finde svaret på, hvorfor lastbiler ikke se cyklister og knallerter, prøve en knallert, lære førstehjælp og meget mere.
Kvickly tyvstarter de sunde vaner og gode holdninger ved at dele gratis frugt og vand ud til eleverne.
Som bonus indgår de elever, der cykler til dagen, i lodtrækning om en cykel fra Pingel Cykler
Program
10. september kl. 9.00-14.00
Nordisk Film Biografer Næstved
Fabriksvej 1, 4700 Næstved
Kl. 09.00 Velkomst v. udvalgsformand Søren Revsbæk
Efter velkomsten cirkulerer alle elever og lærere mellem de femforskellige værksteder og de syv forskellige workshops
Værksteder
• Falck og Næstved Midt- og Sydsjællands Brand og Redning viser arbejdsgangen ved færdselsuheld
• Liveambassadør fra Sikker Trafik
• Politiet fortæller om alkohol, rusmidler og om nye regler for bl.a. knallertkørsel
• Ung til Ung fra Sikker Trafik
Workshop
• Blinde vinkler
• Klima og miljø
• Cykelrådgivning og -værksted ved Pingel Cykler
• Ungdomsskolen, der ved alt om knallertkørekort
• Stand med frugt og vand fra Kvickly.• Mød politiet
• Mød Falck
• Midt- og Sydsjællands Brand og Redning
Kl. 13.50 Afslutning ved borgmester Carsten Rasmussen
Se en kort film fra sidste års trafikevent: