Kom på rundvisning i guder og helte, når Holmegaard Værk i anledning af udstillingen ’Jim Lyngvild Solo’ inviterer til sjette udgave i rundvisningsrækken ’Troens billeder’. Det sker den 4. november kl. 17-18,
Tro har alle dage været en del af den menneskelige natur. Fra troen på shamanisme i stenalderen til troen på nordiske guder i vikingetiden over folketro, kristendom, sagn og myter. Med udstillingen ’Jim Lyngvild – SOLO’ bliver trosperspektivet taget under kærlig behandling, når 14 store, monumentale og moderne samtidsportrætter om tro pryder den imponerende Holmegaard-sal på fornemmeste vis.
Til denne sjette rundvisning i rækken zoomes der ind på troen guder og helte, når museumsinspektør, Berit Christensen, med afsæt i udvalgte portrætter fra udstillingen, fortæller om de store guder og om, hvordan de er blevet ved med at fascinere os. Nyd billederne og hør historierne om Odin, Holger Danske og mange flere.
Troens billeder er en rundvisningsrække, der tager sit afsæt i udvalgte billeder fra udstillingen ’Jim Lyngvild – SOLO’. Én gang om måneden i hele 2021 vil du derfor kunne opleve et nyt perspektiv af tro – fra stenaldertro til kirketro, overtro, folketro, asatro og meget mere – fortalt gennem en eller flere af museets fagfolk.
Rundvisningerne er ikke fortolkninger af Jim Lyngvilds portrætter, men vil i stedet sætte disse i et historisk trosperspektiv.
Læs mere her: https://www.museerne.dk/holmegaard-vaerk/events/troens-billeder-guder-helte/