Ydernæs er fremtiden for Næstved Havn

Det skriver Sjællandske:

Næstved Havns fremtid som erhvervshavn ligger på Ydernæs. Det er årsagen til, at Næstved Havn har overtaget 26 hektar jord på Ydernæs. Havnen har mageskiftet en velbeliggende havnegrund tæt på Næstved centrum med det store areal på Ydernæs.

Her skal anlægges 350 meter kajanlæg, og ifølge havneformand Per Sørensen er det planen at starte det store byggeri allerede næste år. Næstved Havn har afsat 20 millioner kroner til havne-byggeriet i 2017 og 2018.

– På den lange bane kan jeg godt forestille mig, at en del af havnens aktiviteter flyttes til den nye havn på Ydernæs. Men i første omgang bliver Ydernæshavnen et supplement til vores havn. Vi mangler plads. Der er areal til et pakhus mere, så er alt optaget. Og sidste år havde vi en vækst i godsomsætningen på 30 procent, siger Per Sørensen til Sjællandske.

 

13094355_1003504196397276_5610833587287394772_n[1]
Foto: Linette Bach