Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.
Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-naestved.dk
SPRITBILISTER
Onsdag klokken 12.05 standsede politiet en 61-årig mand fra Herlufmagle, der kom kørende på Industrivangen i Stenstrup ved Næstved. Den 61-årige var frakendt kørekortet, og en alkometertest indikerede, at det nok varer nogen tid endnu, inden han får sit kørekort igen. Han kørte nemlig med en promille, der var noget højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel og for kørsel i frakendelsestiden. Ejeren af bilen, en 59-årig kvinde fra Herlufmagle, blev sigtet for at have overladt sin bil til en person, der ikke har kørekort.
HÆNDELSER
NÆSTVED: 55-årig dræbt i trafikulykke
En 55-årig mand fra Næstved mistede onsdag morgen livet i et trafikulykke, der skete på Landevejen ved Holme-Olstrup. Den 55-årige, der kørte mod øst, kom af ukendte årsager over i den modgående vognbane, hvor han stødte frontalt ind i en lastbil med en 50-årig mand fra Herfølge ved rattet. Den 55-åriges bil fortsatte efter ulykken ud på marken, og føreren var dræbt på stedet. Lastbilchaufføren kom ikke noget til ved uheldet.
NÆSTVED: Tre skød med softgun gevær
Flere politipatruljer blev onsdag formiddag dirigeret til EUC Sjællands afdeling på Jagtvej i Næstved, hvor vidner havde set nogle personer med et gevær. Det viste sig heldigvis at være relativt ufarligt: Tre elever fra skolen havde skudt til måls efter en dåse med et softgungevær, og ingen var hverken kommet til skade eller truet. Til gengæld blev de tre sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Det er to 20-årige mænd fra henholdsvis Tølløse og Sandved og en 23-årig mand fra Køge.
NÆSTVED: Kørte uden kørekort
Politiet standsede onsdag klokken 20 en 35-årig mand fra Næstved, der kom kørende på Primulavej i Næstved. Den 35-årige erkendte, at han ikke havde noget kørekort, og han blev derfor sigtet for kørsel i frakendelsestiden, og ejeren af den bil, han kørte i – en 34-årig kvinde fra Næstved – blev senere sigtet for at have overladt sin bil til en person, der ikke havde kørekort.
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
---|---|---|---|---|
Tappernøje | Sneserevej | Hus | Søndag midnat – klokken 9 | Tagbøjler til bil og nøgler |
By | Vej | Tidspunkt | Kommentar |
---|---|---|---|
Næstved | – | Fredag klokken 15.30-16.20 | Ingen sager |
Næstved | – | Fredag klokken 18.30-19.05 | En blev sigtet for at køre uden at have spændt sikkerhedsselen |
Næstved | Kvægtorvet | Lørdag klokken 20.40-21.50 | To sigtet for overtrædelse af færdselslovens bestemmelser |
Næstved | Kæhlersbakken | Klokken 16.15-16.50 | 95 biler kontrolleret: To blev sigtet for at køre uden sikkerhedssele og en for ar bruge håndholdt mobiltelefon under kørslen |
Næstved | Rådmandshaven | Klokken 16.45-17.30 | Ingen sager |
Næstved | Vallensved Bygade, Vallensved | Klokken 10.10-10.26 | Ingen sager |
By | Vej | Tid | Type | Kontrol- lerede |
Fart- bilister |
Tilladt | Hurtigste | Klip |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Sandved | Langgade | Klokken 10.20 – 10.50- bestilt færdselskontrol | Laser | 18 | 0 | 50 km/t | – | |
Tappernøje | Engelstrupvej | Klokken 16.50 – 21.52 | ATK | 355 | 89 | 70 km/t | 144 km/t | 17 klip og en betinget frakendelse |
Næstved | Vordingborgvej | Fredag klokken 7.44-12.55 | ATK | 1492 | 6 | 60 km/t | – | – |
Næstved | Skyttemarksvej | Klokken 5.45-10.55 | ATK | 848 | 62 | 50 km/t | 78 km/t | Fire klip |