”Gadens Hårdeste Hævn” indtager de skrå brædder
I skolernes vinterferie indtager ungekultursatsningen ”Gadens Hårdeste Hævn” de skrå brædder i Ny Ridehus i Næstved.
I den forbindelse afholdes der åbne workshops i både København og Næstved.
Med lysten til et spændende arrangement i vinterferien, meld dig til en street dance workshop. Et indblik i nogle af de danse-moves og stilarter, som du ser i hip hop forestillingen ”Gadens Hårdeste Hævn”. Dine danselærere er forestillingens dansere, som regnes for nogle af de bedste unge og upcoming talenter i landet.
Kærlighedshistorie på tværs af kulturer
Gadens hårdeste hævn handler om en ung mand og en ung kvinde.
En kærlighedshistorie hvor de på trods af deres forskelligheder forelsker sig.
En urban scenekunst med hotte navne. Rapperen McClemens der står for teksten, og Nico De Frost for musikken, graffitimalerne CMP ONE og SWET står for scenografien, sangstjernen Jaleesa sætter stemme til og 10 unge urbane dansere fra Næstveds hip-hop-miljø lægger krop til den hjertegribende historie.
Street dance workshops i vinterferien for unge
I Næstved afholdes 2 workshops i skolernes vinterferie. Deltagerne får et lynkursus i dans og motorik i 3 moduler af 20 minutter. Der kan afprøves kræfter med robotdans, slowmotion dans, lære at danse geometriske, kalejdoskopiske former med arme og ben. Afslutningsvis vil der være fælles freestyle.
Workshops afvikles i Ny Ridehus, Grønnegades Kaserne i Næstved 20.-21. februar kl. 14.00 til 15.30.
Det er gratis at deltage. Eneste krav er, at deltagene har billet til en forestilling samme dag, og desuden skal man være er fyldt 12 år.
Hver workshop har plads til 40 deltagere. Tilmelding er efter først til mølle princippet ved henvendelse til: louise@steenkoernerstudio.com
Billetter kan købes hos: SJ-billetten