Nedlægger arbejdet i protest mod byrådet

TV ØST oplyser, at medlemmerne i lokalrådet i Holme-Olstrup og Toksværd i Næstved Kommune valgte 12. januar at nedlægge arbejdet. Det skete i protest mod byrådet i Næstved.

– Vi har trukket os, fordi vi ikke kan stå inde for den måde, man bruger lokalrådsmodellen på. Næstved Byråd inddrager ikke lokalrådet i det omfang, det burde, siger han til DR Sjælland.

Lokalrådets medlemmer har tidligere været uenige med byrådet om ændringer i skolestrukturen i Næstved Kommune, men skoledebatten er kun én af sagerne.

– Det er mere generelt, at kommunen ikke gør det, den siger, den vil gøre, siger John Kryger.

Et andet medlem af Toksværd og Holme-Olstrup Lokalråd, Jens Peter Ulf Jensen, uddyber:

– Vi har trukket os allesammen fordi vi ikke længere kan lægge navn til – eller har mod på at fortsætte – fordi politikerne ikke efterlever deres egne principper og politikker, som de har fremsat og som er basis for hele vores arbejde.

Borgmester i Næstved, Carsten Rasmussen (S), fik brevet i går.

– Jeg synes, det er ærgerligt, at de trækker sig. Nu står de jo helt uden for indflydelse. Det er byrådet, der er valgt til at træffe beslutninger. Vi kan jo ikke bare trække os, hver gang vi ikke får medhold, siger borgmesteren til DR Sjælland.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA