Anders Blichfeldt fik i 2021 sit første hit på dansk med sangen “Tik Tak”. På denne turné tager Anders, ligesom i “Tik Tak”, udgangspunkt i livets forskellige faser med sange fra hans store bagkatalog.
Anders Blichfeldt har været nummer 1 på hitlister gennem tiden med Big Fat Snake, dette med sange som “Bonsoir Madame”, “No Peace Like in Heaven”, “Fight For Your Love”, “Female Voice” og ikke mindst fodboldklassikeren, “Big Boys in Red and White”. Men som 58-årig fik han så sit første hit på dansk. Og det har efterfølgende resulteret i en masse koncerter rundt omkring i landet.
Sangen “Tik Tak” har en særlig betydning for Anders, for verden har forandret sig meget siden Big Fat Snakes storhedstid. Musik bliver streamet i dag, og det er svært at flytte fans fra CD til streaming. Og derfor er sangen med den underfundige og rammene tekst om livets gang også blevet titelsangen til endnu en turné.
Når Anders Blichfeldt går på scenen solo, vil fortællinger fra et levet og musikalsk liv blive flettet sammen med en lang række af de betydningsfulde sange fra Anders’ karriere. Det bliver intimt og nærværende, og ikke mindst både sjovt og rørende.
Anders Blichfeldt solo: lørdag den 11. oktober. Døre kl. 20. Musikstart kl. 21.
Obs: unummererede siddepladser.
Forsalg: www.vershuset.dk
Spillestedet Vershuset, Grønnegade 10, Næstved




















