515 ejendomsejeres ja tak til fjernvarme var desværre ikke nok, hvorfor fjernvarmen i den bydel ikke bliver en realitet.

Næstved Fjernvarme ønsker at rette en varm og oprigtig tak til de mange ejendomsejere i Holsted Vest, som har vist interesse for fjernvarme. Jeres engagement, dialog og åbenhed har været opløftende – og vi har sat stor pris på den tillid, I har vist os.

Gennem de seneste måneder har vi gjort vores absolut bedste for at sikre et solidt beslutningsgrundlag. Vi har udsendt fire skriftlige henvendelser, afholdt et velbesøgt informationsmøde, deltaget i grundejerforeningsmøder, garageaftener og bestyrelsesmøder, besøgt beboere i hjemmene og håndteret et stort antal henvendelser på telefon og mail. Dertil kommer flere markedsføringsaktiviteter – herunder avisannoncer, opslag på sociale medier og information på vores hjemmeside.

Vi vil gerne takke alle, der har inviteret os indenfor og bidraget aktivt til dialogen om den grønne omstilling.

Den samlede tilmeldingsprocent endte på 51 pct. For at kunne gennemføre projektet kræves mindst 60 pct. tilslutning målt pr. kvadratmeter. Da dette krav ikke blev opfyldt, kan projektet desværre ikke realiseres.

Det ændrer dog ikke på behovet for at omstille varmeforsyningen i Holsted Vest. Vi håber derfor, at områdets ca. 1.300 ejendomsejere vil finde andre veje til en grønnere og mere bæredygtig opvarmning – til gavn for både miljøet og den samlede CO₂-reduktion i Næstved.

Ejendomsejere der har underskrevet en betinget fjernvarmeleveringskontrakt, får de nærmeste dage direkte besked om ovenstående resultat.

I 2026 får de 2 sidste områder af vores masterplan, i det nordlige Næstved, mulighed for at vælge fjernvarme. I marts måned inviteres til det første af 2 informationsmøder. Boligejerne får direkte besked herom når tiden nærmer sig.

Området Holsted Vest som ikke kom i mål:

Askevej Herlufsholm Alle 227A – 235
Cavilas Gård Bakkekammen
Fensmarkvej 1-16 Banevænget
Herlufsholm Alle 248 Carl Nielsens Vej
Herlufshøj Enggårdsvej
Ringstedgade H C Lumbyes Vej
Rødehusvej Holsted Alle 30-32
Skovbrynet Krogagervej
Tværvej Kuhlaus Vej
Vinkelvej Mariedalsvej
  Niels W Gades Vej
  Obovej
  Ringstedgade
  Rønnevej
  Sofiedalsvej
 

Nye områder som tilbydes fjernvarme i 2026:

Inviteres til informationsmøde marts 2026   Inviteres til informationsmøde august 2026
     
Duelundsvej   Fagotvej
Dysagervej   Fensmarksvej 92-110
Egebjergvej   Fløjtevej
Elverhøjsvej   Galaksevej
Fensmarkvej 17-79   Klarinetvej
Holsted Alle 1   Kometvej
Horsebjergvej   Maglebjerg Alle
Maglegårdsvej   Maglebjerget
Mejerivej   Magledalen
Nordlundsvej   Meteorvej
Ærtebjergvej   Mælkevejen
    Orionvej
    Satellitvej
    Trompetvej
    Tubavej
Formand Kristoffer Petersen – pressefoto