Fra den 8. til 12. juni 2026 byder Næstved City velkommen til Smag Næstved – fem dage fyldt med gastronomiske oplevelser, hyggelige arrangementer og fællesskab i byens centrum.

Smag Næstved-menu til særpris

Festivalen skydes i gang med en række kulinariske oplevelser, hvor udvalgte restauranter og caféer tilbyder en særlig 3-retters Smag Næstved-menu til kun 249 kroner.

Det er en oplagt mulighed for at opleve byens gastronomiske mangfoldighed og nyde en aften med gode smagsoplevelser og hyggelig stemning.

Tag med på Wine Walk gennem byen

Har du lyst til at kombinere gode vine med en hyggelig gåtur gennem Næstved, kan du deltage i den populære Wine Walk.

Når du køber billet, får du på dagen udleveret en goodiebag med vinglas, oversigtskort, smagekuponer samt små overraskelser fra byens butikker. Undervejs besøger du otte forskellige aktører, som hver serverer et lille glas vin på cirka 6-8 cl.

Deltagende vinværter:
Vinoble
Atmosfære
Kvickly
Lorange Vinhandel
The Italian
Step Inn
Bilka (stand på Axeltorv)
La Boutique

Pris: 198 kroner

Folkefest og fællesspisning på Axeltorv

Fredag den 12. juni afsluttes Smag Næstved med folkefest og fællesspisning på Axeltorv i samarbejde med Underhuset og Musik på Torvet.

Fra klokken 17.00 til 20.00 sørger bandet Fire Halve for den musikalske underholdning, mens fællesspisningen starter klokken 18.30.

Menu:

Helstegt pattegris med kartoffelsalat og broccolisalat.

Pris: 189 kroner

Billetter bestilles via MobilePay på 631552 eller ved personligt fremmøde hos Underhuset.

Husk at skrive navn og antal personer i kommentarfeltet ved betaling via MobilePay. Bemærk, at der ikke udsendes bekræftelse, og at bestillingen er bindende.

Oplev Næstved med alle sanser

Smag Næstved samler byens restauranter, vinhandlere og lokale aktører om en uge, hvor mad, drikke og fællesskab er i centrum. Uanset om du er til gourmetoplevelser, vinsmagning eller hyggeligt samvær omkring langbordene på Axeltorv, er der noget at glæde sig til.

SMAG Næstved

 

Credit: SMAG Næstved

Dato: 08-06-2026 
Sted: Næstved City