70 elever giver sjov konkurrence til ombygningen i butikscenteret i Sct. Jørgens Park 

Lørdag den 13. maj vil det summe af leg og sjove oplevelser rundt omkring i butikscenteret.

Her stiller 7-klasseelever fra Suså Skolen, afdeling Holsted op med ikke mindre end 15 sjove aktiviteter, som udfordrer børn og barnlige sjæle, der inviteres til at prøve kræfter med forskellige sjove konkurrencer. Det er Team Rynkeby Storstrøm, der står bag projektet, idet de har indgået samarbejde med Næstved Kommune omkring skole og erhvervssamarbejdet kaldet Innovationsuge 46. 

Centerforeningen glæder sig over også at være en del af samarbejdet, som er kommet i stand i forbindelse med, at man er guldsponsor for Team Rynkeby Storstrøm. Og Lina – formand for Centerforeningen – ser frem til, at en masse forældre og bedsteforældre lægger vejen forbi centeret for at opleve nogle sjove timer i hinandens selskab. Der vil f.eks. være mulighed for at race afsted på Moon Car-bane, få en tur på ryggen af en sød pony, danse limbo, skyde til måls efter dåser og spande. Og ja. Da der er i alt 15 aktiviteter, er der meget at vælge imellem. Uanset hvilken aktivitet, men vælger, vil der være små præmier i form af søde sager til alle, der deltager, fortæller Lina.

Se mere på www.sjp.dk og på Facebook

Foto: Pressefoto