Interesserer du dig for danmarkshistorien? Så tag med ud på besøg på et vores mange, fantastiske fortidsminder, når Næstved Museum tager historieinteresserede gæster med til den nyfundne langhøj ved Borup Ris.

Det sker den 23. april 2022 ved Næstved Museum.

De arkæologiske museer i Danmark og Slots- og Kulturstyrelsen afholder i slutningen af april årets ’Fortidsmindedag’. Formålet er at lokke danskerne ud i by og land for at øge kendskabet og interessen for danmarkshistorien via et besøg på et af vores mange, fantastiske fortidsminder.

På Sydsjælland kan du i selskab med Næstved Museum og arkæolog, Henrik Høier, komme med til en af egnes skønne skove. På besøget vil du blive klogere på den nyfundne langhøj ved Borup Ris og bl.a. høre om det nye fund, om dyssens og megalitgravens udvikling og om det samfund, disse fungerede i.

Alle er velkomne, og det er gratis at deltage. Bestil billetter her.

Foto: ABW