Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet 2023/08/28 til 2023/09/05.

FUGLEBJERG: To biler blev beslaglagt efter færdselskontroller
Færdselspolitiet var tirsdag i Fuglebjerg og omegn, og indsatsen kom til at koste to trafikanter deres biler. Klokken 9.41 standsede politiet en 80-årig mand fra Fensmark, der kom kørende på Byagervej, men det viste sig, han var frakendt kørekortet. Derfor blev han sigtet for kørsel i frakendelsestiden, og da han flere gange tidligere var sigtet for at køre uden kørekort, blev hans bil beslaglagt på stedet.

NÆSTVED: 18-årig anholdt efter vold
Politiet fik søndag klokken 22.41 en anmeldelse om, at en 16-årig dreng havde været udsat for vold. Det var sket i Rådmandshaven i Næstved, hvor han sad sammen med nogle kammerater, da en bil kom svingende ind på p-pladsen, og en passager sprang ud. Han gik truende mod den 16-årige, som uden nogen påviselig grund fik et par albuestød i maven. Herefter forsvandt gerningsmanden i bilen igen. På grund af vidneforklaringer fandt politiet lidt senere frem til bilen, som holdt på en benzintank i Næstved. Her blev en 18-årig mand anholdt klokken 23.58 og sigtet for vold, og da han havde 5,1 gram hash med i bilen, blev han også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Under afhøringen ville han ikke udtale sig om, hvorfor den 16-årige var udsat for vold, og den anholdte blev løsladt igen klokken 0.45.

NÆSTVED: 36-årig klappede 13-årig pige bagi
En politipatrulje kørte fredag aften på Parkvej i Næstved, og her blev betjentene prajet af en mand. Han forklarede, at hans 13-årige datter havde været med bybussen, og en anden passager havde været nærgående over for hende. Han havde lagt sin hånd på hendes lår, og da hun rejste sig fra sædet, havde han klappet hende bagi. Andre passagerer råbte op og fik standset bussen. På baggrund af vidneforklaringer fandt politibetjentene frem til en mand, som passede på signalementet, og som sad på fortovet et stykke væk. Det var en 36-årig mand fra byen, som var temmelig beruset. Han blev anholdt klokken 22.21 og sigtet for blufærdighedskrænkelse, og han måtte tilbringe natten i detentionen, før han blev lukket ud i den friske lørdagsluft klokken 6.30.

NÆSTVED: Sigtet for at sælge stoffer
Fredag formiddag var politiet på en adresse på Kildemarksvej i Næstved i anden anledning, og her fandt politibetjentene 15 gram kokain i en taske, som blev konfiskeret. Taskens ejermand var en 18-årig mand fra Toksværd, og han blev sigtet for salg af euforiserende stoffer.

NÆSTVED: Stjal fra genbrugsplads
En vagt opdagede i nat klokken 1.26, at to mænd var gået ind på en genbrugsplads på Elektrovej i Næstved. Her stjal de to mænd flere ting, som de tog med sig, da de forlod stedet på cykel. Politiet blev tilkaldt, og få minutter senere blev begge mænd anholdt på Vestre Ringvej i Næstved. Det drejer sig om en 37-årig mand fra Næstved og en 38-årig mand med ukendt adresse. De blev begge sigtet for tyveri. Den 38-årige blev desuden sigtet efter lov om euforiserende stoffer, da betjentene fandt både amfetamin og methamfetamin på ham.

NÆSTVED: To cykeltyve nappet
Politiet fik mandag klokken 10.15 en anmeldelse om, at to mænd havde stjålet en cykel fra en ejendom i Hovedgaden i Lov. Cykeltyvene kom dog ikke langt, for de blev standset umiddelbart efter, og cyklen blev tilbageleveret til den retmæssige ejer. Tyvene var en 19-årig udenlandsk mand og en 45-årig udenlandsk mand, og de blev anholdt klokken 10.50 og sigtet for tyveri. De to mænd blev taget med til politistationen i Næstved, hvor de blev afhørt med tolk. De betalte en bøde på 1.600 kroner hver, inden de blev løsladt igen klokken 17.08.

TAPPERNØJE: Snak med unge
Efter en anmeldelse i går aftes klokken 21.39 om at der blev spillet høj musik på et område ved Korskildevej i Tappernøje, kørte en politipatrulje umiddelbart efter til stedet. Her traf betjentene en gruppe unge mennesker, men der blev på dette tidspunkt dog ikke spillet musik. Patruljen fik en god snak med de unge om, hvordan man kan tage hensyn til andre, og deres navne blev noteret.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Herlufmagle Krogen Torsdag kl. 16.00 – fredag kl. 14.13 Stole  
Næstved Yrsavej Onsdag kl. 8.30 – 11.15 Smykker  
Næstved Tulipanvej Fredag kl. 21.00 – lørdag kl. 8.00 Umiddelbart intet  
Næstved Kærmindevej Fredag kl. 9.30 – lørdag kl. 4.45 Playstation, lampe, tøj, ure, tv og kontanter.  

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Fensmark Holmegaardsvej Fredag klokken 11.45-11.45 Bestilt færdselskontrol: En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen og en for at køre så hurtigt, at det giver et klip og dermed et kørselsforbud
Mogenstrup Lovvej Fredag klokken 9.14-9.44 Bestilt færdselskontrol: En blev sigtet for at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet
Næstved Fagotvej Fredag klokken 9.58-10,28 Bestilt færdselskontrol: Ingen sager
Næstved Parkvej Søndag kl. 1.00 – 4.30 12 køretøjer kontrolleret – ingen sager
Næstved Rugvænget Fredag klokken 9.58-10.28 Bestilt færdselskontrol: Ingen sager
Fuglebjerg Byagervej Tirsdag klokken 9.41-10.15 En blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden og på grund af flere tidligere sigtelser blev bilen beslaglagt på stedet
Fuglebjerg Torvet Tirsdag klokken 13.57-15.55 Syv køretøjer blev standset og kontrolleret: Fire blev sigtet for at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet, en motorcyklist blev sigtet for kørsel uden førerret, for uberettiget brug af nummerplade og for at køre på en uindregistreret motorcykel uden forsikring. En bilist blev standset og sigtet for kørsel uden førerret, og på grund af flere tidligere sigtelser blev bilen beslaglagt på stedet

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Herlufmagle Fensmarksvej Kl. 6.12 – 8.12 114 0
Næstved Vordingborgvej Kl. 9.08 – 12.08 660 16 70 km/t 98 km/t 1 klip
Næstved Præstø Landevej Kl. 8.57 – 11.57 703 33 50 km/t 77 km/t 2 klip og 4 betingede frakendelser
Tappernøje Brøderupvej Kl. 6.53 -8.23 42 4 50 km/t 79 km/t 2 klip
Næstved Østre Ringvej Kl. 11.38 – 16.53 2844 21 60 km/t 78 km/t
Næstved Gavnøvej Kl. 13.52 – 16.12 137 17 50 km/t 75 km/t 3 klip
Tappernøje Hovedvejen Kl. 17.13 – 19.55 221 12 50 km/t 81 km/t 1 klip
Næstved Skyttemarksvej Fredag kl. 11.48 – 14.15 542 8 50 65
Næstved Vordingborgvej Lørdag kl. 13.39 – 16.39 853 7 60 84 1 klip
Næstved Karrebækvej Lørdag kl. 17.11 – 18.30 205 4 50 63
Næstved Kanalvej Lørdag kl. 18.51 – 20.00 42 2 50 65
Tappernøje Hovedvejen Fredag kl. 7.26 – 10.26 308 41 60 87 5 klip
Tappernøje Strandvejen Søndag kl. 13.58 – 18.58 354 34 50 97 2 klip og en betinget frakendelse