Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet 2026/05/01 til 2026/05/11.

NÆSTVED: Havde ulovlig kniv med i byen
Fredag klokken 20.40 standsede politiet en 22-årig mand fra Fensmark i Ringstedgade i Næstved, og da han blev visiteret, opdagede betjentene, at han havde en hobbykniv med et blad på 10 cm på sig. Kniven blev konfiskeret, og den 22-årige blev anholdt klokken 20.45 og sigtet for overtrædelse af knivloven. Han blev løsladt igen klokken 21.44.

NÆSTVED: Sigtet for blufærdighedskrænkelse
Fredag eftermiddag fik politiet en anmeldelse fra forbipasserende, der havde set en mand, som blottede sig og onanerede på en rasteplads ved Næstved. På baggrund af vidneforklaringer fandt politiet mandag frem til en 53-årig mand fra lokalområdet, og han blev sigtet for blufærdighedskrænkelse.

NÆSTVED: Anholdt efter vold
Torsdag eftermiddag blev politiet kaldt til Axeltorv, hvor en mand var højtråbende og optrådte temmelig utryghedsskabende. Det viste sig, at en 59-årig mand fra byen var blevet overfaldet med spark og havde fået nogle slag i hovedet. Klokken 13.55 anholdt politiet en 37-årig mand fra Næstved, som stadig var på stedet. Han blev sigtet for vold og taget med til afhøring på politistationen i Næstved. Den 37-årige blev løsladt igen klokken 14.33.

NÆSTVED: Brand efter brug af ukrudtsbrænder
Brandvæsen og politi fik fredag klokken 11.49 en anmeldelse om, at der var udbrudt brand på Maglemølle i Næstved. Der var ild under facadebeklædningen på en bygning på området, og den kom hurtigt under kontrol. En 58-årig mand havde arbejdet med en ukrudtsbrænder på stedet, og varmeudviklingen gjorde, at der gik ild i beklædningen. Han blev sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.

NÆSTVED: Sigtet for salg af ulovlige stoffer
Politiet anholdt onsdag klokken 14.15 en 24-årig mand. Det skete efter en anmeldelse om, at den 24-årige havde euforiserende stoffer i form af kokain på en adresse i Næstved. Den 24-årige er sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om salg af ulovlige stoffer, og han bliver fremstillet i grundlovsforhør senere torsdag.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Fensmark Pinjevej Fredag kl. 14.21 – 08.12 Kontanter og smykker  
Næstved Lille Tvedevej Fredag kl. 14.00 – 16.30 Vides endnu ikke  
Næstved Saltø Skovvænge, Skraverup Fredag kokken 19.15 Lamper, ure, smykker, pas og kontanter  

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Glumsø Suså Landevej Fredag kl. 00.17 – 05.20 176 3 60 91 1 klip
Herlufmagle Smedebakken Fredag kl. 14.01 – 14.51 21 0 40
Herlufmagle Suså Landevej Fredag kl. 15.30 – 20.00 974 30 70 101 2 klip
Glumsø Suså Landevej, Sandby Fredag klokken 0.17-5.20 176 3 60 km/t 91 km/t Et klip
Glumsø Suså Landevej, Sandby Lørdag klokken 0.09-5.15 116 39 60 km/t 102 km/t Syv klip og tre betingede frakendelser
Herlufmagle Skelbyvej, Nåby Lørdag klokken 13.49-19.59 808 32 80 km/t 122 km/t Fire klip
Holme-Olstrup Landevejen Søndag klokken 15.35-20.02 2060 31 60 km/t 77 km/t
Næstved Ringstedgade Kl. 05.33 – 07.03 288 5 50 km/t 63 km/t
Næstved Jagtvej Kl. 07.37 – 08.37 64 0 50 km/t
Næstved Vordingborgvej Kl. 09.27 – 12.07 333 7 60 km/t 82 km/t 1 klip
Tappernøje Brøderupvej Kl. 07.28 – 09.00 48 5 50 km/t 64 km/t