Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet 2026/01/19 til 2026/01/27.
FUGLEBJERG: To sigtet efter kontaktbedragerier
Politiets efterforskning af fire anmeldelser om kontaktbedragerier førte fredag til anholdelsen af to mænd på henholdsvis 18 og 19 år i Ringsted. De to anholdte blev taget med til afhøring på politistationen i Næstved og løsladt igen klokken 18.49. Begge mændene blev sigtet for bedragerier, der var sket i løbet af onsdagen: Et ældre ægtepar i Rude fik et opkald fra “banken”, og kort efter dukkede der et “bankbud” op på deres adresse for at sikre deres kontanter og andre værdier. Da buddet blev spurgt om legitimation, forsvandt han imidlertid uden at få nogen oplysninger eller værdier med sig. Det samme skete for en 85-årig kvinde i Fuglebjerg, hvor påskuddet imidlertid var kvindens forsikringer. Han blev på det bestemteste afvist i døren. En 98-årig kvinde fra Fuglebjerg anmeldte sidst på dagen, at en ukendt mand, der udgav sig for at være fra hjemmeplejen, havde stjålet guldsmykker fra hende, og det blev opdaget, da den rigtige hjemmepleje kom på besøg hos kvinden. En 90-årig kvinde – også fra Fuglebjerg – anmeldte lidt senere, at hun var blevet kontaktet af “banken”, og at et “bankbud” havde formået at få udleveret den 90-åriges dankort, som efterfølgende blev brugt til at hæve et kontant beløb i en hæveautomat.
NÆSTVED: Anholdt efter butikstyveri
Fredag aften blev politiet kaldt til Næstved Storcenter, hvor personalet i en forretning havde tilbageholdt en mand, der var mistænkt for at stjæle varer. Det var en 35-årig mand med bopæl i Sverige, som blev anholdt klokken 18.32. Han havde sammen med to andre gerningsmand, som lykkedes med at stikke af fra butikken, stjålet seks flasker whisky og en flaske vodka til en værdi af 1.936 kroner. Den 35-årige blev sigtet for butikstyveri og taget med til afhøring på politistationen i Næstved, og han blev løsladt igen klokken 20.48.
NÆSTVED: Tissede i skraldespand
Politiet fik torsdag klokken 18.01 en anmeldelse fra et vidne, der havde set en mand tisse i en skraldespand i butikscenteret i Sct. Jørgens Park. Betjentene fandt frem til en 33-årig mand fra Næstved, som blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og bortvist fra centeret.
Flere bedrageriforsøg
En 94-årig kvinde fra Herlufmagle var først på eftermiddagen udsat for et bedrageriforsøg, hvor en “bankmand” forsøgte at få udleveret smykker, men det lykkedes ikke.
Det lykkedes også for kriminelle at få besnakket en 86-årig kvinde fra Herlufmagle til at udlevere dankortet, efter at hun også i løbet af eftermiddagen blev ringet op af “banken”. Lidt senere blev der hævet et kontant beløb på kortet.Politiet har optaget anmeldelserne som bedrageri.
Tirsdag klokken 16.03 blev en 75-årig kvinde fra Næstved ringet om at en kvinde, der påstod at være fra Københavns Politi, men den 75-årige ville ikke oplyse noget som helst i telefonen, og det fik “politibetjenten” til at true den 75-årige, som så straks afbrød samtalen og kontaktede det rigtige politi.
Politiet opfordrer til at være skeptisk, når ukendte personer kontakter dig og udgiver sig for at være fra banken eller som her fra politiet. Det er ofte ældre mennesker, der bliver fuppet eller udsat for bedrageri. Et godt råd er, at man afbryder samtalen og i stedet ringer til sine yngre pårørende, som kan hjælpe. Hvis du har ældre familiemedlemmer eller venner, så tal med dem om ikke at udlevere personlige oplysninger, koder eller betalingskort.Det er også en mulighed at få udeladt telefonnummer, så svindlerne ikke kan finde dit telefonnummer. Kontakt dit teleselskab for at få udeladt nummer.Husk, at hverken banker eller offentlige myndigheder uopfordret vil bede dig om at overføre penge eller spørger efter dine personlige oplysninger som cpr-nummer, MitID eller pinkoder over mail, sms eller opkald – og de kommer slet ikke ud til din bopæl for at hente dit kort eller spørger uopfordret til, hvornår du er hjemme.Udlever aldrig kort eller koder. Afbryd straks samtalen og lav et kontrolopkald til hovedtelefonnummeret eller til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4. Se mere på Sikker Digitals hjemmeside.
| By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
|---|---|---|---|---|
| Glumsø | Østergade | Torsdag kl. 06.00 – fredag kl. 14.00 | Bilnøgler og en Toyota Aygo | |
| Næstved | Meistersvej | 30/11 – 25/01 | Vides endnu ikke | |
| Næstved | Bogensevej | Søndag kl. 17.49 | Smykker | |
| Fensmark | Kattekæret | Torsdag klokken 8.30-13.45 | Ikke gjort op om der er stjålet noget | |
| Holme-Olstrup | Sørupvej | Torsdag klokken 15.44 | Håndværktøj | |
| Glumsø | Drosselvej | Tirsdag klokken 18.00-20.45 | Ikke gjort op hvad der er stjålet | |
| Mogenstrup | Bøgesøvej | Fredag klokken 12.00 – søndag klokken 17.00 | En Playstation5, en Nintendo Switch og figurer fra Royal Copenhagen | |
| Fensmark | Røjlevej | Mandag klokken 16.45-20.20 | Smykker | |
| Fensmark | Tørvetrillervej | Mandag klokken 5.00-tirsdag klokken 2.30 | Smykker og kontanter | |
| Næstved | H.C. Lumbyes Vej | Mandag klokken 6.15-20.30 | En iPhone 8 | |
| Tappernøje | Sneserevej | Mandag klokken 18.51 | Ikke gjort op om der er stjålet noget | |
| Næstved | Danavej | Torsdag kl. 06.00 – 14.00 | Højtaler, høretelefoner, lampe og kontanter |
| By | Vej | Tidspunkt | Kommentar |
|---|---|---|---|
| Næstved | – | Mandag klokken 15.00-17.45 | En blev sigtet for at køre frem for rødt lys på et elløbehjul, en blev sigtet for fejl ved lygterne, luftfilteret og for at bilen afgav for meget støj |
| Næstved | Østre Ringvej | Mandag klokken 16.30-17.30 | Der blev afsløret en narkopåvirket trafikant |
| Fuglebjerg | Slagelsevej | Fredag kl. 19.20 – 20.30 | En blev anholdt og sigtet for at køre spirituskørsel og for ikke at have gyldigt kørekort, en havde ikke lys i baglygterne, og fire blev målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet. |
| Næstved | Havnegade | Fredag kl. 20.45 – 21.45 | En blev sigtet for at lave unødig støj og røg med sin bil, en havde ikke lys i bilens baglygter, og en blev sigtet for at have fejl og mangler på sin bil og i øvrigt at have manipuleret med det forureningsbegrænsende udstyr. |
| Næstved | Kyse Overdrevs Vej | Torsdag klokken 16.15-16.45 | Ingen sager |
| Næstved | – | Tirsdag klokken 10.30-11.30 | Ingen sigtelser |
| Næstved-Slagelse | Rute 22 | Tirsdag klokken 19.30-20.30 | Flere trafikanter blev standset og kontrolleret – ingen blev sigtet |
| Fuglebjerg | Slagelsevej | Fredag kl. 12.30 – 13.45 | En blev sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon under kørslen. |
| Næstved | Ringstedgade | Fredag kl. 10.00 – 11.00 | Alle havde tingene i orden |
| Næstved | Havnegade | Fredag kl. 15.00 – 16.00 | En blev målt til at køre så hurtigt, at han står til et klip i kørekortet. |
| Næstved | Nygårdsvej | Fredag kl. 16.30 – 18.30 | En sag om forkert lygteføring. |
| Næstved | Hvedevænget | Lørdag kl. 12.00 – 13.00 | Alle kørte pænt. |
| Næstved | Troensevej | Søndag kl. 09.30 – 10.30 | Alle havde tingene i orden. |
| Næstved by | Flere steder | Fredag kl. 20.00 – 23.59 | To blev målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet, og en blev noteret for at have forkert luftfilter. |
| By | Vej | Tid | Kontrol- lerede |
Fart- bilister |
Tilladt | Hurtigste | Klip |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Tappernøje | Hovedvejen | Mandag klokken 5.23-10.30 | 448 | 8 | 50 km/t | 66 km/t | – |
| Næstved | Vallensved Bygade | Fredag kl. 05.41 – 08.41 | 1078 | 0 | 50 | – | – |
| Næstved | Havnegade | Fredag kl. 09.46 – 12.16 | 1059 | 3 | 50 | 67 | – |
| Næstved | Karrebækvej | Torsdag klokken 7.47-14.17 | 1411 | 19 | 60 km/t | 85 km/t | To klip |
| Herlufmagle | Spragelsevej, Spragelse | Onsdag klokken 13.54-16.58 | 318 | 13 | 60 km/t | 87 km/t | Tre klip |
| Næstved | Kanalvej | Onsdag klokken 14.13-17.13 | 180 | 5 | 50 km/t | 68 km/t | – |
| Næstved | Vallensved Bygade | Onsdag kokken 10.28-13.28 | 871 | – | – | – | – |
| Tappernøje | Kildebakken, Everdrup | Onsdag klokken 15.53-17.53 | 50 | 3 | 50 km/t | 60 km/t | – |
| Fuglebjerg | Vådagervej, Ting Jellinge | Tirsdag klokken 12.27-13.00 | – | – | – | – | – |
| Karrebæksminde | Karrebækvej ved Mikkelhøj | Tirsdag klokken 14.12-20.12 | 993 | 13 | 60 km/t | 83 km/t | Et klip |
| Næstved | Præstø Landevej | Mandag klokken 10.41-17.11 | 2388 | 13 | 50 km/t | 67 km/t | – |
| Herlufmagle | Suså Landevej | Fredag kl. 15.36 – 22.00 | 984 | 37 | 70 | 103 | 5 klip |
| Næstved | Rådmandshaven | Lørdag kl. 14.17 – 19.47 | 1776 | 39 | 50 | 103 | 2 klip og en betinget frakendelse |
| Næstved | Vordingborgvej | Søndag kl. 13.42 – 20.12 | 1519 | 44 | 60 | 86 | 5 klip |


















