Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet 2022/08/22 til 2022/08/30.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Spritbilister
En 48-årig kvinde fra Næstved blev mandag klokken 15.00 anholdt og sigtet for butikstyveri. Det skete, efter at hun havde været på indkøb i et supermarked på Østre Ringvej, hvor hun godt nok havde betalt for to øller, men hun gik gennem kasselinjen uden at betale for de tre sixpacks med guldøl, hun havde i kurven. Personalet i butikken opdagede tyveriet og løb efter kvinden, som blev tilbageholdt, indtil politiet kort efter ankom. Den 48-årige blev afhørt på politistationen i Næstved og løsladt igen klokken 16.16.

Politiet fik fredag klokken 16.47 en anmeldelse om at en mand havde begået hærværk og virkede i det hele taget temmelig truende i et tog på vej mod Næstved. Derfor stod et par betjente og ventede på perronen i Næstved, da toget kørte ind. Der gik ikke længe, før de fik kontakt til gerningsmanden, som er en 30-årig mand fra København. Den 30-årige var dog noget genstridig og ville ikke anholdes eller fortælle, hvem han var, så han blev pacificeret med den fornødne brug af magt. Mens patruljen forsøgte at tale ham til ro og give ham håndjern på, truede han dem og kaldte dem grimme ting. Så han blev sigtet for trusler, fornærmelig tiltale, for at lægge hindringer i vejen for politiet, for hærværk og efter retsplejeloven og ordensbekendtgørelsen.

En 43-årig mand fra Nordfalster mistede tirsdag morgen livet i en færdselsulykke, der skete på Sydmotorvejen ved Tappernøje klokken 6.19. Den 43-årige kørte mod nord men mistede herredømmet over sin bil og kørte ind i et lastvognstog, så hans bil snurrede rundt flere gange. Da lægehelikopteren ankom til stedet, måtte lægen erklære den 43-årige for afgået ved døden. Sydmotorvejen var spærret i nogle timer, mens beredskabet arbejdede på stedet.

Hændelser
Næstved: Stjal guldøl

Næstved: Mange sigtelser til mand i tog

Næstved: 16-årig sigtet for råberi og hærværk
Lørdag aften blev der smadret en rude i en opgang i Jernbanegade i Næstved, og efter vidneforklaringer fandt politiet frem til nogle unge på skaterbanen ved Grønnegades Kaserne. Den ene af den – en 16-årig fyr fra Fensmark – stemte overens med signalementet, og han blev derfor anholdt og sigtet for hærværk. Han ville ikke oplyse navn og fødselsdag til politiet, og derfor blev han også sigtet for overtrædelse af retsplejeloven. Oplysningerne kom dog frem, da han blev placeret på bagsædet af politibilen, men han fortsatte sine verbale udfald mod politibetjentene med en stribe lidet flatterende gloser. Derfor blev han også sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Den 16-årige blev afhørt på politistationen i Næstved og løsladt igen klokken 0.06.

Næstved: 38-årig udsat for røveri
En 38-årig mand var tidligt søndag morgen udsat for et røveri. Det skete på Kvægtorvet i Næstved, hvor han blev overfaldet af flere personer med adskillige slag og spark og fik frastjålet en ring og sin telefon. Søndag klokken 5.35 kunne politiet anholde en 26-årig kvinde fra Næstved, som blev sigtet for røveri. Hun blev afhørt på politistationen i Næstved og løsladt igen klokken 14.50, men politiet undersøger fortsat, om der er eventuelle medgerningsmænd til røveriet.

Næstved: Sigtet for tyveri fra vareudstilling
Søndag aften fik politiet en anmeldelse om, at en mand lå og sov foran et varehus på Østre Ringvej i Næstved. Da en politipatrulje kort efter ankom til stedet, fandt betjentene en mand og en kvinde, der var kravlet over hegnet til en udendørs udstilling og var i færd med at lægge forskellige varer op på en vogn. Det var et oliventræ, blomster, blomsterkasser og en havestol, og de blev herefter anholdt klokken 22.09 og sigtet for tyveri. Det var en 42-årig kvinde, der sammen med en 40-årig mand fra København blev taget med til politistationen i Næstved, hvor de blev afhørt, inden de blev løsladt igen senere på aftenen. De er begge fortsat sigtet i sagen.

Fensmark: 15-årig fik beslaglagt ulovlig knallert
Larmende knallerter på villavejene er ikke blot irriterende, men de skaber også mange gange en del utryghed. Tirsdag aften blev politiet kaldt til Fensmark, hvor der på det seneste har været en del utryghedsskabende knallertkørsel – og ind imellem også bilkørsel. En politipatrulje traf en forsamling unge i alderen 14-18 år på en p-plads på Holmegaardsvej og fik en snak med dem om at optræde hensynsfuldt i lokalområdet.

Næstved: Butikstyv stjal varer for flere tusinde kroner
Tirsdag klokken 13.18 fik politiet en anmeldelse fra en ansat i en forretning i Næstved Storcenter, som havde genkendt en mand, der tidligere havde stjålet varer fra butikken. Den pågældende – en 28-årig mand fra Fjenneslev – blev tilbageholdt af en ansat, og det viste sig, at han torsdag i sidste uge havde stjålet varer fra to isenkramforretninger i centeret. Det fremgik af overvågningsbilleder. Den 28-årige blev på stedet sigtet for butikstyveri, men det er endnu ikke endeligt opgjort, hvilke varer den 28-årige har stjålet, ud over at der er tale om køkkenting til en værdi af flere tusinde kroner.

Tappernøje: 43-årig mister livet i færdselsulykke
En 43-årig mand fra Nordfalster mistede tirsdag morgen livet i en færdselsulykke, der skete på Sydmotorvejen ved Tappernøje klokken 6.19. Den 43-årige kørte mod nord men mistede herredømmet over sin bil og kørte ind i et lastvognstog, så hans bil snurrede rundt flere gange. Da lægehelikopteren ankom til stedet, måtte lægen erklære den 43-årige for afgået ved døden. Sydmotorvejen var spærret i nogle timer, mens beredskabet arbejdede på stedet.

Næstved: Forsøg på manddrab
Fredag klokken 16.49 førte et opgør mellem to mænd til, at en 23-årig mand fra Næstved tog en kniv og stak en 33-årig mand forskellige steder på kroppen. Den 33-årige blev svært tilskadekommen overført til Rigshospitalet. Den 23-årige mand blev anholdt og sigtet for forsøg på manddrab og blev ved et grundlovsforhør varetægtsfængslet indtil 15/9. 

Næstved: Hærværk til fodboldkamp
To mænd, på 27 og 31 år, begge fra Nykøbing Falster, er sigtet for hærværk i forlængelse af 1. divisions-fodboldkampen mellem Næstved og Nykøbing Falster søndag. De sigtede slog og sparkede til reklamebannere, så fem af dem blev ødelagt.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Næstved Krogen Mandag klokken 1.00-6.00 Ikke umiddelbart stjålet noget  
Næstved Agertoften, Appenæs På et tidspunkt op til fredag klokken 9.30 Ikke gjort op hvad der er stjålet  
Næstved Baunevej, Fodby Mandag klokken 12.00 – fredag klokken 15.00 Kontanter  
Næstved Fløjtevej Lørdag klokken 2.25-2.42 Figur i kgl. Porcelæn, en lysestage og en skål fra Georg Jensen, en Kählervase og seks figurer af Kay Bojesen  
Næstved Norgesvej Tirsdag 22.00 – Onsdag 07.45 Smykker  
Næstved Brogade 20/8 15.00-21/8 21.00 Værktøj  
Næstved Snerlevej 21/8 11.00-22/8 12.30 Kontanter, bokseudstyr og computer  
Karrebæksminde Mikkelhøj Fredag kl. 0.39 Pung med diverse kort  
Næstved Havnskovvej Lørdag kl. 13.00 – 16.00 Umiddelbart intet  
Tappernøje Sneppevænget Lørdag kl. 22.30 – 18.00 Smykker  
Tappernøje Sneppevænget Søndag kl. 10.30 – 17.35 Kontanter og smykker  
Tappernøje Sandagervej Søndag kl. 13.30 – 22.30 Umiddelbart intet  
Tappernøje Ny Prøvevej Søndag kl. 11.04 – 11.22 Intet  

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Næstved Kindhestegade Mandag klokken 9.36-10.07 Ingen sager
Næstved Vallensved Bygade, Vallensved Søndag klokken 1.50-2.13 Ingen sager

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Næstved Herlufsholm Alle Mandag klokken 15.28-18.28 421 27 50 km/t 71 km/t Tre klip
Næstved Skyttemarksvej Mandag klokken 9.43-11.43 191
Næstved Vordingborgvej, Stenstrup Mandag klokken 19.05-21.35 205 19 70 km/t 97 km/t To klip
Næstved Østre Ringvej ved Valmuevej Mandag klokken 8.02-9.02 322
Næstved Østre Ringvej Torsdag klokken 13.08-16.45 1909 34 60 km/t 82 km/t Et klip

Foto: ABW